Skærpede udbyder krav

Gennem de senere år har Aalborg Kommune oplevet flere konkurser blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, som er godkendt under fritvalg-ordningen. Senest – i oktober – gik to leverandører konkurs med kun en uges mellemrum. Det skriver Magasinet Pleje.

Pr. 1. marts indfører Aalborg Kommune garantistillelse og udbud for private leverandører inden for hjemmeplejen. – Vores ældre borgere skal naturligvis kunne være trygge, uanset hvilken leverandør de vælger, og derfor har vi besluttet at indføre sikkerhedsstillelse og udbud. Det er de krav, som bedst kan sikre, at leverandørerne har en solid økonomi og dermed har mindre sandsynlighed for at gå konkurs, rådmand Thomas Krarup.

Garantiens størrelse vil afhænge af, hvor mange borgere leverandøren leverer hjælp til. Formålet er dels at sikre, at leverandørerne har en tilstrækkelig robust økonomi, dels at Ældre- og Handicapforvaltningen via garantien kan få dækket sine udgifter, hvis en af de private leverandører går konkurs, og kommunen med meget kort varsel skal overtage leverancerne af hjælp til de ældre.

Læs videre her: http://www.magasinetpleje.dk/article/view/303517/skarpt_krav_fra_aalborg_leverandorer_skal_stille_bankgaranti?ref=newsletter&utm_medium=email&utm_source=newsletter&utm_campaign=daily#

Del dette med dit netværk: