SKI: Find TCO-prisen

I SKI´s nye ePortal kan du foreløbig på en enkelt aftale se varernes TCO-pris. – Alle brugere af SKI´s aftaler har prisen og omkostningerne for øje. Der er ofte stramme budgetter, der skal overholdes. Med det nye initiativ synliggør vi det totale omkostningsniveau på lige fod med den rene anskaffelsespris. Dermed giver vi brugerne et mere nuanceret eller oplyst grundlag at træffe deres indkøbsbeslutninger på baggrund af, siger Katrine Pape Huldahl, ESG-direktør i SKI

– Samtidig er der en grøn gevinst, for selvom TCO primært fokuserer på de økonomiske omkostninger, så inkorporerer TCO-prisen også ressourceforbrug såsom energi, vand, CO2 og lignende. Derfor kan TCO-prisen også fortælle noget om, hvilke produkter der bruger færrest ressourcer, så økonomien og det grønne hensyn kan gå hånd i hånd, lyder meldingen.

Med TCO-prisen – det vil sige indkøbspris plus driftsomkostninger – får du med det samme et estimat over, hvad et produkt koster – både her og nu samt i driftsperioden. Med TCO-omkostningerne side om side med stykprisen får de offentlige kunder et mere oplyst grundlag at træffe sit indkøbsvalg ud fra. Læs videre her.

Hvad dækker TCO over?

SKI opgør TCO primært på baggrund af strømforbrug (kWh), levetid og reservedele. Leverandøren på aftalen oplyser fx produkternes wattforbrug i hhv. tændt, standby og slukket tilstand som oplyst af producenterne jf. anerkendte, internationale standarder.

Wattforbruget ganges med produkternes gennemsnitlige brugsmønster i de forskellige tilstande for en typisk ejerskabsperiode, som derefter ganges med kWh-prisen. Brugsmønster, ejerskabsperioden og kWh-pris følger af Miljøstyrelsens anbefalinger herfor.

Del dette med dit netværk: