Schultz indgår aftale med Frederiksberg Kommune

Foto: Frederiksberg Kommune

Af Claës Hagström, claes@udbudsmedia.dk

Systematisk adgang til viden i de offentlige forvaltninger er en afgørende faktor for ansvarlig forvaltning. Derfor skal viden kunne deles. Frederiksberg Kommune og Schultz har indgået aftale.

Fra 1. februar i år har Frederiksberg Kommune taget vidensdelingsplatformen Schultz Fundament i brug for at understøtte deling af viden i kommunen. Aftalen er i første omgang baseret på et pilotprojekt, hvor Frederiksberg kommune sætter vidensplatformen i spil på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

På den nye platform kan man lægge aktuelle vejledninger, håndbøger, arbejdsgange og e-Learnings-materiale m.v. op. Det får projektleder Hjørdis Lillian Holk til at sige: ”Vi tror på, at Schultz Fundament vil blive et godt redskab. Afdelinger, medarbejdere og eksterne leverandører, som ikke i dag har mulighed for at kunne tilgå struktureret viden på denne måde, vil få stor gavn af platformen”. Platformen vil nemlig skabe overblik, fremhæver hun.

Schultz Fundament er en vidensdelingsportal, der er udviklet til at understøtte deling af viden internt eller eksternt. Løsningen har en brugergrænseflade, som gør det nemt for alle at benytte løsningen. Derudover indeholder løsningen en avanceret søgning, så man som bruger altid har nemt ved at finde frem til det, man leder efter.

Det er nemt at komme i gang ved hjælp af vores faste implementeringsforløb, og flere kunder bruger allerede løsningen. Læs mere om Schultz Fundament.

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap