Norge: Kommende EU-indkøbsdirektiv vækker uro
Der er ”fare på færde” og risiko for norske leverandører, hvis EU-direktiv vælger at give sin egne leverandører en fortrinsret. Norge, Island og Liechtenstein – de tre EFTA-lande – er bange for at falde udenfor, når EU laver nye indkøbsdirektiver, hvor “køb europæisk” er det strategiske mål. Det skriver norske ANBUD365 v./Lennart Hovland
De tre EFTA-lande, herunder Norge, står over for fare, når EU skal udarbejde nye udbudsdirektiver. Baggrunden er, at offentlige indkøb i stigende grad er blevet et redskab til at nå EU’s strategiske mål. Hvis de nye direktiver for eksempel indeholder noget om at give leverandører fra EU fordele i offentlige indkøb, kan det blive skræmmende for leverandører fra de tre EFTA-lande, herunder Norge.
De tre EFTA-lande har nu udtalt sig om dette. EFTA-landene Norge, Island og Liechtenstein udgør sammen med de 27 lande, der er en del af EU, det såkaldte EØS-område. EFTA har flere såkaldte underudvalg, der fra tid til anden udtaler sig om vigtige spørgsmål, herunder inden for offentlige indkøb. Senest om udviklingen i EU i retning af, at offentlige indkøb i stigende grad betragtes som et redskab til at nå EU’s strategiske mål.
EU’s strategiske mål I en kommentar fra EFTA’s Underudvalg om Frie Varebevægelser anføres det, at lovgivningen om offentlige indkøb i EØS i de senere år har oplevet øget overensstemmelse med EU’s strategiske mål.
Som led i den igangværende revision af direktiverne om offentlige indkøb har Kommissionen meddelt, at den reviderede lovgivning bør indeholde et krav om EU-præference ved indkøb inden for visse strategiske sektorer og teknologier, påpeger udvalget, og: “Når der indføres “europæiske præferencekriterier”, “EU-indholdskrav” eller “køb europæisk” i lovgivningen om offentlige indkøb, bør det præciseres, at disse udtryk omfatter alle 30 EØS-lande. En sådan præcisering er vigtig for at undgå utilsigtede konkurrencefordrejninger til fordel for visse erhvervsdrivende på det indre marked
Reduktion af tvister En klar og præcis lovgivning fjerner usikkerhed for de ordregivende myndigheder og bidrager til at forbedre effektiviteten, fastslår udvalget i sine kommentarer. Det reducerer også antallet af unødvendige tvister i forbindelse med offentlige udbud.
EØS-EFTA-staterne opfordrer derfor Europa-Kommissionen til at give en utvetydig præcisering af EØS-EFTA-staternes status i den reviderede lovgivning. Udvalget giver et eksempel på, hvor en sådan præcisering er givet. Det er loven om nødsituationer og robusthed i det indre marked (IMERA), som bl.a. siger: “Deltagelse i den fælles udbudsprocedure er åben for alle medlemsstater, EFTA-stater … Med henblik på denne artikel og artikel 41 betragtes disse lande som deltagende medlemsstater, hvis de beslutter at deltage i det fælles udbud.”
ANBUD365 OM NYT EU-INDKØBSDIREKTIV:
“Når der indføres “europæiske præferencekriterier”, “EU-indholdskrav” eller “køb europæisk” i lovgivningen om offentlige indkøb, bør det præciseres, at disse udtryk omfatter alle 30 EØS-lande.
