Leverandørdag, Odense: Indkøb for 4 milliarder kr., hvert år
Er du leverandør til Odense Kommune, eller ønsker du at blive det?
Så kom til leverandørdag onsdag den 21. januar 2026 i Festsalen på Odense Rådhus.
“Er du interesseret i at få del i de cirka 4 mia. kroner, som Odense Kommune køber ind for hvert år? Så kan det være en rigtig god ide at deltage i dette arrangement, hvor du får konkrete input og inspiration til, hvad der skal til for at komme i betragtning som leverandør. Sådan lyder opfordringen fra UdbudsHuset”
Leverandørdag den 21. januar 2026 på Odense Rådhus
Er du leverandør til Odense Kommune, eller ønsker du at blive det?
Så kom til leverandørdag onsdag den 21. januar 2026 i Festsalen på Odense Rådhus.
Til Odense Kommunes leverandørdag kan du bl.a. høre, hvad der er vigtigt at opfylde for at komme i spil som leverandør til kommunen. Du kan også få indblik i de opgaver, vi sender i udbud de kommende år.
Samarbejde i en omskiftelig verden
Det overordnede tema for dagen er samarbejde i en omskiftelig verden, og dagen byder på en række oplæg, hvor dagens tema vil blive belyst fra flere forskellige perspektiver. Der vil være rig mulighed for at networke med Odense Kommunes medarbejdere samt kommunes nuværende- og potentielle leverandører. Odense Kommunes indkøb omfatter en bred vifte af varer og tjenesteydelser, hvilket betyder, at vores leverandører repræsenterer mange forskellige brancher.
Vi byder alle virksomheder velkommen.
Tilmelding: Tilmeld dig og evt. andre deltagere senest den 7. januar 2026 til claed@odense.dk

