IT-kontrakter. Urent trav

Det handler om offentligt udbud i den trecifrede millionklasse. En it-opgave til en samlet værdi på mellem 240 og 320 millioner kroner, er ikke håndteret korrekt. Det fastslår Klagenævnet for Udbud i en ny kendelse, skriver Jyllands-Posten. – Moderniseringsstyrelsen har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed (…) ved at fastsætte og håndhæve ulovlige udbudsbetingelser og ved ikke i udbudsbekendtgørelsen at have givet tilstrækkelige oplysninger om de produkter, der skulle leveres, lyder klagenævnets begrundelse ifølge Jyllands-Posten.

Hvilke konsekvenser sagen får, herunder om serveropgaven skal sendes i et nyt udbud, vil Moderniseringsstyrelsen ikke udtale sig om. I en e-mail til Jyllands-Posten skriver styrelsen, at man tager kendelsen til efterretning.

Sagen kort: Moderniseringsstyrelsen sendte i sommeren sidsste år en rammeaftale på “servere, tilhørende storageløsninger, tilbehør og tilknyttede tjenesteydelser” på vegne af hele staten i udbud. Seks ud af 8 bydere blev prækvalificeret til at bydepå opgaven. Moderniseringsstyrelsen valgte Dell, Hewlett-Packard og Lenovo Danmark som vindere. 

Firmaet Motus havde imidlertid også sendt et tilbud. Men Moderniseringsstyrelsen tog slet ikke tilbuddet i betragtning, da vinderen skulle findes. Motus klagede til Klagenævnet for Udbud over urent trav. Klagenævnet har givet firmaet ret og annulleret beslutningen fra januar om at tildele Dell, Hewlett-Packard og Lenovo Danmark opgave.

Del dette med dit netværk: