INDKØBSNORGE – TILSTANDSRAPPORT

Direktoratet for forvaltning og økonomistyring (DFØ) – en styrelse under Finansministeriet i Norge, har netop udgivet en ny, såkaldt “modenhedsundersøgelse” af det offentlige indkøb. Rapporten konkluderer, at indkøbsledere i godt 400 enheder fra stat, kommune, fylkeskommuner mv. efterlyser et kompetenceløft. – Meget tyder på, at virksomhederne ser behov for udvikling af kompetence i takt med professionalisering og stigende krav til indkøbere. Derfor er behovet for kompetence uændret, som markeret allerede for to år siden. Sådan siger Dag Strømsnes, der er direktør for division for offentlige anskaffelser i DFØ.

Livet som offentlig norsk indkøber er kort og godt blevet mindre bekvemt de seneste to år. En oplevelse af mangel på tid og ressourcer presser sig på. Et alarmerende tal viser direkte, at færre har tilstrækkelig tid og ressourcer til kontraktopfølgning. Undersøgelsen afdækker også manglende innovationskompetence, hvilket er et av de områder hvor virksomhederne scorer lavest. Blot 17% fokuserer på leverandørdialog om samfundskrav som menneskerettigheder og produktionsforhold.

TILSTAND OG MODENHED. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år, og kortlægger hvordan offentlige anskaffelser organiseres og gennemføres i statslige og kommunale virksomheder. Undersøgelsen anses som et vigtigt virkemiddel for DFØ for at dokumentere status for tilstand og modenhed i inkøbs-Norge. Undersøgelsen givet et billede af deltagernes evne til at omsætte viden og kompetence indenfor anskaffelsesfaget – og spørger bl.a. ind til ledelsesforankring, digitalisering, samfundsansvar, miljø, proces- og innovationspotentiale.

– Resultaterne bruges aktivt i DFØ, blandt andet for at prioritere og videreudvikle vores uddannelses- og kompetencetiltag, metoder, værktøjer og vejledninger, så de matcher aktuelle behov og fremmer gevinsthøst, siger Strømsnes.

BENCHMARK. Undersøgelsen bruges flittigt af alle deltagende virksomheder. Her kan de aktivt benchmarke sig mod andre og finde inspiration til egne tiltag.

Klima og miljø er et af de temaer, som oftest går igen i indkøbsstrategierne – skarpt forfulgt af organisering, roller og ansvar. Norske kommuner dominerer billedet og syntes at fokusere mere på temaer som klima og miljø, etik, løn- og arbejdsvilkår og socialt ansvar end de øvrige aktører

Her kan du finde mere viden om offentlige norske indkøb: www.anskaffelser.no

Del dette med dit netværk: