”Heksejagt” eller fremtidigt frit spil for offentlig bestikkelse

Sagen har verseret i rigtig mange år – den har været betegnet som en “historisk korruptionsskandale” og kvaliteten af efterforskning og juridisk vurderingsevne, har været fatal. Det er en farverig og meget alvorlig sag om lovbrud af værste skuffe, når det handler om bestikkelse og misbrug af betroet forvaltning med offentlige midler, manglende udbud, hårde påstande om svindel, bestikkelse og vennetjenester.

Dommen frifinder meget overraskende de involverede. Har der urimeligt været drevet “heksejagt” – eller er doms- og sagbehandling i sit hele reelt udtryk for hidtil uset og dyb inkompetence? Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte sig for, om man vil anke dommen til Østre Landsret – eller blot lade stå til og skabe nye og bredere rammer for bedømmelse af korruption og offentlig bestikkelse.

BYRETSDOM: Tidligere afdelingschef i Rigspolitiet frifundet for korruptionsanklager. Det har en dommer ved Københavns Byret netop afgjort.

  • Anklagen lød på: Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Anklagede, den indkøbsansvarlige tidl. Chef for udbuds- og indkøbsområdet hos Rigspolitiet 55-årige Bettina Jensen, var således sigtet for bestikkelse ved at have modtaget næsten 800.000 kroner som ”løn” – og det af en konsulent, som af sigtede havde fået tildelt milliondyre lukrative konsulentopgaver via inddragelse i en større effektiviseringsindsats hos Rigspolitiet. Det er ikke bestikkelse, lyder en noget overraskende dom fra Københavns Byret. Pengene var løn for et arbejde, udført som konsulent for en ekstern konsulent. Anklageren påstod, at der ikke var udført sådanne opgaver/at der var overbetalt ud over alle grænser – og uberettiget scoret en gave eller fordel.

Betaling af bestikkelsespenge – om paragraf 122.

  • Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Medanklagede, den milliondyre konsulent var også sat under anklage, nemlig for at have ydet den omtalte bestikkelse. Men også her dømte Byretten i København frifindelse. Retsformanden har i sin dom lagt vægt på, at der fandtes dokumentation for arbejdets udførelse. ”Lønnen” stak ikke af målt op på antal timer og opgaverne, fandt Byretten.

PERSONLIGE RELATIONER. De to involverede har i sagsforløbet på alle måder afvist, at de var veninder – også uanset, at anklagemyndigheden dokumenterede, at de tog på pelsindkøb sammen, hvor anklagede Bettina Jensen erhvervede sig en hvid pels, og det endte med, at den medanklagede lagde ud for pelsen – pris: et sted mellem 37.000 og 39.000 kroner. Anklagede Bettina Jensen hævder, at hun overførte beløbet til den medtiltalte senere. – Jeg synes faktisk ikke, at der blev dannet en privat relation. I forhold til det med pelsen betragtede jeg det bare, som om at hun var flink, har hun forklaret i retten.

Del dette med dit netværk: