Grøde i konsulentbranchen
Af Claës Hagström, claes@udbudsmedia.dk
Er konsulentvirksomhedernes tilbud af ydelser størknet? Kan kunderne kun hente hjælp, hvis deres problemer nøjagtigt svarer til det fastlagte ydelsesudbud?
Det spørgsmål rejser det nyetablerede konsulenthus, Zillion Consulting Group. Og besvarer med et ja. Derfor har konsulentgruppen taget udgangspunkt i et nyt koncept.
Med et stærkt branchefokus på industri, en yderst fleksibel organisation og ikke mindst de mest kompetente og erfarne partnere har Zillion Consulting Group etableret sig som et industrielt powerhouse og er allerede kommet godt fra start. Et enkelt opslag på LinkedIn gav over 20.000 visninger, og siden er henvendelserne strømmet ind, lyder det.
”Interessen er nærmest eksploderet fra første dag, både i forhold til kunder, ordrer og ikke mindst medarbejdere. Der er en stor interesse for at arbejde sammen med os, hvilket bare viser, at der er et udækket behov i industribranchen. Vi vil være i stand til at tiltrække de bedste af de bedste og skabe et hold af ligesindede med fokus på de industrielle opgaver. Jeg tror på, at vores måde at arbejde på kan være med til at flytte branchen,” siger CEO for det helt nye konsulenthus, Martin Lynge.
Fokus på kompetence og faglig dybde
Konsulentgruppens medarbejdere er selv brudt ud fra et af de store huse for at rykke ved branchen, Som Martin Lynge udtrykker det: ”Jeg har selv oplevet indefra, hvordan de store konsulenthuse lukker sig om sig selv og primært har fokus på egne ydelser”, forklarer Martin Lynge og fortsætter: ”Det vil vi vende på hovedet ved at fokusere på opgaven, der skal løses for kunden, og ved at forene på de bedste kompetencer i branchen og vores netværk i et åbent samarbejde.”
Zillions seniorkonsulenter og partnere har et dybfølt ønske om at arbejde dybere og mere fokuseret på transformation og udvikling af industrivirksomheder. En af dem er Benjamin Bertelsen, der ligesom Martin Lynge kommer fra et af de store konsulenthuse. ”Der er reelt kun ganske få, som fordyber sig i industribranchen. Vi er en stærk gruppe af individuelle specialister med en bred vifte af forskellige kompetencer, og hver især har vi et stort netværk at trække på. På den måde kan vi koble de bedste kapaciteter sammen til en helstøbt løsning for industrikunderne, uanset opgavens art eller omfang,” forklarer Benjamin Bertelsen.
Dokumenterede resultater og praktisk know-how fra industrien Andre af partnerne kommer med dokumenterede resultater fra stillinger i selve industribranchen, hvor de bidrager med en helt unik erfaring og praktisk know-how i forhold til drift, ledelse og udvikling af industrivirksomheder. Anna Kryzhanovskaya kommer fra en karriere som projektleder i LM Wind Power, og ser frem til en friere rolle med forskellige opgaver. Visionerne om en åben og fleksibel organisation, der kan skabe forandring, udvikling og vækst i industrivirksomheder, har fået Zillion til at satse på høje krav til erfaring, faglig ballast og personligt mod.
”Partnerne i Zillion har alle mange års erfaring og tilfører samtidig den energi, der kræves for at arbejde med management consulting på det øverste niveau i branchen. Samtidig er vi udadvendte i forhold til et åbent samarbejde på tværs med andre samarbejdspartnere, så vi kan løse opgaven så effektivt og fleksibelt som muligt for vores kunder,” slutter Martin Lynge.
Skriv en kommentar