Ekspert skuffet over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opdaterede vurdering af C-216/17 ”Autoritá”

Foto: Anja Piening

Af Claës Hagström, claes@udbudsmedia.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu opdateret sin vurdering tilbage fra august måned af rækkevidden og betydningen af EU-Domstolens dom af 19. december 2018 i sagen C-216/17,”Autoritá”. Men nogle af de problemstillinger, der i praksis vil være meget relevante at få afklaret, giver vurderingen stadig ikke svar på, mener ekspert.

Sagens kardinalspørgsmål er, om rammeaftaler indgået i eget navn og på vegne af andre ordregivere skal angive en maksimale værdi, herunder på delaftaler, periodekøbsaftaler og på varelinjeniveau. Et spørgsmål som udbudsmedia.dk har skrevet om tidligere. For spørgsmålet er centralt og vigtigt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opdatering skuffer advokat Anja Piening fra advokatfirmaet Nørgaard Piening advokater: ”Vurderingen er primært blevet opdateret i forhold til mulighederne for at imødegå eller håndtere de situationer, hvor ordregivers angivelse af den maksimale værdi, viser sig at være for lav”.

Styrelsen fastslår, at dommen har generel betydning for udbud og anvendelse af rammeaftaler, og dermed ikke kun for rammeaftaler indgået i eget navn og på vegne af andre ordregivere. Ligeledes fastslår styrelsen, at den omfatter rammeaftaler med både en og flere leverandører.

Styrelsen forholder sig desværre fortsat ikke til, om forpligtelsen til at angive den maksimale værdi for rammeaftalen også gælder for delaftaler, periodekøbsaftaler og på varelinjeniveau, påpeger Anja Piening. Det til trods for, at EU-Domstolen fastslår, at: ”det er udelukket, at de ordregivende myndigheder, der ikke indgår rammeaftalen, ikke fastlægger mængden af de ydelser, der kan bestilles, når de indgår kontrakter i henhold til rammeaftalen”.

Samtidig anfører styrelsen, at udbudsreglerne fordrer, at ordregiver har et overblik over forbruget på rammeaftalen. Hertil bemærker Anja Piening, at delaftaler er at betragte som selvstændige rammeaftaler og udtaler: ”Det må således fortsat være formodningen, at en maksimal værdi også skal anføres på delaftaleniveau. Mere usikkert er det, om denne forpligtelse også gælder på varelinjeniveau, og da rammeaftaler i deres natur ofte omhandler mange varelinjer, ville det have været af stor praktisk betydning, om styrelsen ligeledes havde forholdt sig til dette spørgsmål”.

Også for så vidt angår periodekøbsaftaler henstår ubesvarede spørgsmål. De er jo indgået på baggrund af en rammeaftale, men uden at fastlægge en præcis mængde eller volumen. Bliver disse også ramt af de samme krav til angivelse af maksimal værdi, spørger Anja Piening.

”Umiddelbart vil den eneste rationelle konklusion være, at svare ja til dette spørgsmål”, siger Anja Piening og slutter: ”Hensynet bag kravet om angivelse af maksimale mængder eller værdi gør sig fortsat gældende i disse tilfælde. Hertil kommer muligheden for i realiteten at kunne styre forbruget på rammeaftalen, hvis det var muligt at indgå periodekøbsaftaler uden samtidig angivelse af maksimale mængder eller værdi. Det ville i praksis være en fuldkommen umulig opgave for ordregiver i almindelighed, og for indkøbscentraler i særdeleshed”.

Der følger således stadig en hel del uafklarede spørgsmål i kølvandet på både EU-dommen og på styrelsens vurdering af dommens rækkevidde. Det bliver spændende at se, om det bliver Klagenævnet for Udbud der ender med at bidrage med den manglende klarhed på området.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opdaterede vurdering af 13. november 2019 bringes her i sin fulde udstrækning: https://www.kfst.dk/media/55711/autorita.pdf

Se også Udbudsmedia.dks tidligere artikler i sagen: https://www.udbudsmedia.dk/2019/11/13/kfst-opdatering-af-vurdering-af-eu-dom/ og https://www.udbudsmedia.dk/2019/10/21/skal-maksimalt-volumen-i-vaerdi-og-maengder-fremgaa-af-en-rammeaftale/

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap