EFTERLYSNING: Klar retning for Offentligt-Privat Samarbejde

I årevis har røde og blå regeringer forsømt det offentlige-private samarbejde. Nu skal vi have en klar retning. Sådan skriver Ole Helby Petersen, professor og leder af Center for Forskning i Offentligt-Privat Samspil ved Roskilde Universitet og gæsteforsker ved University of Oxford:  i dagens udgave af Berlingske. Den offentlige sektor købte i 2024 for knap 470 milliarder kroner hos private leverandører.

Når en ny regering skal skrive et regeringsgrundlag, der skal afløse det, som SVM-regeringen efterlod. Emnet bør få et større fokus, mener han – og fortsætter (uddrag af redaktionen): Danmark har, uanset hvordan en kommende regering bliver sammensat, brug for et regeringsgrundlag, der sætter en klarere retning for det offentlige-private samspil. Til gavn for dansk velfærd, produktivitet, innovation og eksport. Artiklen slår til lyd for, at den kommende regering bør skrive en strategi for offentligt-privat samarbejde ind i regeringsgrundlaget.

IKKE IDEOLOGI MEN TIL SAMFUNDSGAVN. Ikke som en ideologisk markering for eller imod private leverandører. Men fordi samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor allerede er en af de største og vigtigste dele af den danske samfundsøkonomi.

Et effektivt offentligt-privat samspil har afgørende betydning for, hvordan vi driver velfærdssamfundet, køber teknologi, skaber beredskab, bygger infrastruktur, gennemfører grøn omstilling og udvikler nye løsninger.

Regeringsgrundlaget bør sætte en klarere retning for offentligt-privat samarbejde – og bør som minimum forholde sig til følgende punkter:

Produktivitet og arbejdskraft. Ikke alle offentlige opgaver skal pr. automatik udbydes. Men kommuner, regioner og stat bør arbejde mere strategisk med konkurrenceudsættelse på udvalgte områder og system atisk samle op på erfaringerne.

Afregning og priser Effektiv konkurrence kræver sammenlignelige vilkår. Det er ofte vanskeligt at sammenligne offentlige og private leverandører, fordi de offentlige regnskaber ikke altid viser de fulde omkostninger ved den offentlige egenproduktion.

Indkøb og beredskab.Det handler om kompetencer, lageropbygning, leverandørkendskab og klare planer for, hvem der gør hvad, når forsyningskæder og markeder bliver ustabile. Den slags beredskab kan ikke bygges af staten alene. Det kræver tæt koordinering med den private sektor.

Profit på velfærdsområderne. Svaret bør i stedet være stærkere offentlig og privat kontrol, bedre regnskabsgennemsigtighed og mere målrettede indgreb over for de aktører, der ikke lever op til kravene.

Private sundhedsordninger. En fremtidig strategi bør tage stilling til, om sådanne sundhedsordninger skal bredes ud til alle ansatte uanset arbejdsgiver. Det vil kunne skabe mere lighed i sundhed og mere konkurrence på markedet.

Udbudsregler og innovation De offentlige udbudsregler kan hæmme nytænkning og innovation, når næsten alt skal beskrives i mindste detalje, før kontrakten indgås. Det gør det sværere for offentlige myndigheder og private virksomheder at udvikle nye løsninger undervejs. En mere fleksibel udbudslov, som i højere grad understøtter udvikling og innovation i offentlige kontrakter, bør derfor stå højt på en kommende regerings dagsorden.

Eksport og vækst. Offentlige indkøb bør også anskues strategisk som en mulig motor for udvikling af løsninger, som danske virksomheder kan sælge internationalt. Danmark har, uanset hvordan en kommende regering bliver sammensat, brug for et regeringsgrundlag, der sætter en klarere retning for det offentlige-private samspil. Til gavn for dansk velfærd, produktivitet, innovation og eksport.

Ole Helby Petersen er professor og leder af Center for Forskning i Offentligt-Privat Samspil ved Roskilde Universitet og gæsteforsker ved University of Oxford.

Dansk Erhverv tilslutter sig ideen om, at udvikling af en national strategi for offentligt-privat samarbejde bør indgå i kommende regeringsgrundlag. Uanset hvilke partier der indgår aftale, er behovet for at sektorerne samarbejder om udviklingen af Danmark det samme. Det er en bunden opgave at forbedre dansk konkurrenceevne og dermed skabe fundamentet for et sikkert velfærdssamfund, lyder en kommentar.

Del dette med dit netværk: