DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER – HVORDAN SKAL REGLERNE FORSTÅS?

Anvendelsen af dynamiske indkøbssystemer er i både Danmark og resten af EU ganske begrænset, når der sammenlignes med anvendelsen af rammeaftaler. Der blev i perioden 3. oktober 2021 til 3. oktober 2022 udbudt 53 dynamiske indkøbssystemer i Danmark, mens der i samme periode blev udbudt 4.329 rammeaftaler.1 På baggrund af disse tal peger det i retningen af, at der er et stort potentiale for yderligere anvendelse af dynamiske indkøbssystemer, som i mange tilfælde kan anvendes i stedet for rammeaftaler, og som også kan skabe yderligere fleksibilitet for ordregiver.

Erhvervsjuridisk fuldmægtig Fahad Anjum og partner, advokat Morten Wahl Liljenbøl, Poul Schmith – KAMMERADVOKATEN giver i denne artikel deres bud på, hvordan reglerne om dynamiske indkøbssystemer skal fortolkes – og håber dermed at være med til at understøtte, at dynamiske indkøbssystemer fremtidigt finder anvendelse i højere grad, end det er tilfældet i dag. Artiklen giver et bud på, hvordan reglerne om dynamiske indkøbssystemer efter vores vurdering skal fortolkes. Artiklen berører udvalgte emner, hvor der i praksis synes at være uklarhed om, hvordan reglerne skal fortolkes. Emnerne skal på ingen måde betragtes som udtømmende, men emnerne er udvalgt ud fra vores praktiske erfaring med rådgivning om dynamiske indkøbssystemer.

”Et af de grundlæggende formål med et dynamisk indkøbssystem er at holde konkurrence åben for nye leverandører”

ARTIKLEN: DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER – HVORDAN SKAL REGLERNE FORSTÅS?

– ET RESUMÉ

I oktober 2021 offentliggjorde EU-Kommissionen retningslinjer for brug af dynamiske indkøbssystemer. Formålet med retningslinjerne var at beskrive den retlige ramme for dynamiske indkøbssystemer, samt at give praktiske oplysninger om oprettelsen og anvendelsen heraf. Retningslinjerne blev udarbejdet på grundlag af medlemsstaternes erfaringer med brugen af dynamiske indkøbssystemer. I retningslinjerne blev dynamiske indkøbssystemer fremhævet som et middel, der kan støtte de seks strategiske prioriteter og forbedringsområder, som EU-Kommissionen udvalgte i 2017.

Dog er anvendelsen af dynamiske indkøbssystemer i Danmark og resten af EU fortsat ganske begrænset, når der sammenlignes med anvendelsen af rammeaftaler. I perioden 3. oktober 2021 til 3. oktober 2022 blev der udbudt 53 dynamiske indkøbssystemer i Danmark, mens der i samme periode blev udbudt 4.329 rammeaftaler.

Etablering og drift af dynamiske indkøbssystemer er reguleret i udbudslovens §§ 101-108, idet der er tale om en forholdsvis sparsom og overordnet regulering. Der findes endvidere hverken praksis fra Klagenævnet for Udbud eller EU-Domstolen, der kan kaste lys over, hvordan reglerne om dynamiske indkøbssystemer skal fortolkes.

Den overordnede regulering og manglende praksis indebærer, at det kan være uklart, hvordan reglerne om dynamiske indkøbssystemer skal forstås, hvilket i sig selv kan virke begrænsende på anvendelsen.

Læs hele artiklen her.

Artikel af Erhvervsjuridisk fuldmægtig Fahad Anjum og partner, advokat Morten Wahl Liljenbøl, Poul Schmith – KAMMERADVOKATEN

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar