DE: Konkurrenceudsættelse i sneglefart?

Hvordan får vi mest mulig velfærd ud af de ressourcer, vi har? Det spørger Branchedirektør Morten Jung om i et sommerdebatindlæg i Herning Folkeblad.

Dansk Erhverv (DE) mener, at øget konkurrenceudsættelse af de konkurrenceegnede offentlige opgaver er en farbar vej. DE mener, at Danmark bør sætte sig et klart 30 i 30-mål.

Hvad betyder det? Jo, senest i 2030 bør mindst 30 pct. af de konkurrenceegnede offentlige opgaver konkurrenceudsættes.

Med større pres på velfærden er der brug for at bruge konkurrencen mere strategisk. DE anfører, at det ikke handler om, at private altid skal løse opgaverne. Det handler om at skabe mest værdi for borgerne. Dette ved at lade både offentlige og private byde ind på opgaverne – og lade opgaveløsningen tilfalde til den operatør, der skaber mest værdi for borgerne.

MINDST 30. – I 2030 bør mindst 30 pct. af de konkurrenceegnede offentlige opgaver konkurrenceudsættes. Ikke fordi alle opgaver skal løses af private virksomheder, men fordi vi som samfund bør insistere på, at offentlige opgaver løses af dem, der kan skabe mest kvalitet for pengene, skriver Morten Jung

Allerede i 2018 advarede Dansk Erhverv om, at konkurrenceudsættelsen i kommunerne var ved at gå i stå. Dengang viste vores analyse, at kommunernes konkurrenceudsættelse kun så ud til at stige fra 27,1 pct. i 2017 til 27,4 pct. i 2025. Derfor efterlyste vi et politisk mål.

SNEGLEFART.  Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens seneste status, viser at kommunernes konkurrenceudsættelse i 2024 var 27,9 pct. Det er højere end den udvikling, vi dengang frygtede. Det skal anerkendes. Men det ændrer ikke ved hovedpointen: Niveauet er stadig for lavt, når langt størstedelen af de konkurrenceegnede kommunale opgaver ikke bliver markedsprøvet. Derfor bør Danmark sætte et klart 30 i 30-mål.

Siden 2018 er verden blevet mere usikker. Konkurrencen om teknologi, vækst og produktivitet er blevet hårdere. Presset på velfærden er vokset. Vi bliver flere ældre, får flere opgaver og færre hænder til at løse dem. Derfor er der endnu større behov for at bruge alle samfundets ressourcer klogere. Derfor er det også svært at forstå og forsvare, at så mange konkurrenceegnede opgaver ikke bliver markedsprøvet. Når opgaver ikke konkurrenceudsættes, vælger man i praksis ofte den kendte løsning uden at teste markedet. Det kan betyde færre nye løsninger, lavere produktivitet og dårligere brug af de ressourcer, vi har til rådighed, lyder Des argumentation, der fortsætter:

Lad os gøre det helt klart: 30 i 30 handler ikke om at vælge leverandør på forhånd. Det handler om at skabe et bedre grundlag for at vælge den løsning, der giver mest værdi for borgerne. Både private virksomheder og det offentlige kan byde. Men opgaverne bør gå til dem, der leverer den bedste samlede løsning. Det kræver kloge udbud med klare kvalitetskrav, gennemsigtighed og fokus på samlet værdi. Laveste pris må ikke stå alene.

I en tid med større velfærdspres og hårdere international konkurrence er det sund fornuft at bruge konkurrencen mere strategisk. Derfor bør et 30 i 30-mål være en naturlig del af en moderne reformdagsorden for den nye regering, som har fokus på både velfærd og konkurrencekraft. Danmark har brug for stærkere samarbejde, mere reel konkurrence og mere systematik, hvis vi skal få mest mulig velfærd ud af de ressourcer, vi har. Dansk Erhverv advarede om stilstand i 2018. I 2026 efterlyser vi politisk handling for at bryde ud af den, slutter Morten Jungs debatindlæg.