Dansk Erhverv: Ny biograf er en konkurrence-trussel

Er et tag-bygge-projekt med plads til en ny biograf og med plads til 130 publikummer en konkurrence-trussel? Ja, det er det! Sådan lyder sommer-kommentaren fra Dansk Erhverv.

Må vi byde filmelskere på film på taget af Filmhuset. Der tænkes også indrettet en såkaldt rooftop, så man efter filmen vil kunne nyde drinks og mad med flot udsigt over Kongens Have og Rosenborg Slot? NEJ TAK, det er en centralisering, lyder kommentaren fra Dansk Erhverv, der gerne ser projektet, hvor Egmont og Det Danske Filminstitut vil bygge en tagterrasse på 1.700 kvadratmeter, der skal huse en række af Filmhusets nuværende aktiviteter og en ny biograf med plads til 130 publikummer, sendt derhen hvor peberet gror.

Projektet er tænkt ind i Egmonts bygning, der er forbundet med Filmhuset via en ikonisk glasbro over Vognmagergade i det indre København. Kort og godt en biograf i det centrale København – og  med udsigt over Kongens Have – og betalt med skattekroner.

– Der er intet behov for en rooftop-biograf midt i København på et tidspunkt, hvor private biografer har vanskeligheder, som følge af coronanedlukningen. I vores optik ligger det uden for den filmaftale, der er indgået mellem en lang række partier, der skal udbrede kendskabet til dansk filmarv og sprede den geografisk. Det her er ikke en spredning – det er en centralisering. Sådan siger markedschef Morten Jung fra Dansk Erhverv. I bund og grund er det en række biografer, der kræver statens rooftop-bio-projekt i indre København skrottet. De har kørt de helt store og tunge argument-kanoner frem: ”Vi har ikke behov for øget konkurrence”, lyder argumentet til at undgå de 130 eksklusive siddepladser.

” VI HAR IKKE BEHOV FOR ØGET KONKURRENCE!”

Organisationerne, der lægger stemme og stor tyngde bag lukning-før-start-af-projekt er Danske Biografer og Dansk Erhverv. De vil helt enkelt have det offentligte byggeprojekt stoppet. Den påtænkte ”rooftop-biograf” lige midt i millionbyen skal stoppes, lyder det med magt fra de to organisationer – hvoraf den sidste almindeligvis ellers går åbent ind for offentligt-privat-samarbejde? De to organisationer mener i fuldt alvor, at  biografen – for skattekroner, vil kapre kunder fra de private biografer, der i forvejen er pressede. Projektet bryder tillige med en politisk aftale om at udbrede kendskabet til filmkultur uden for København, ligesom rooftop-biografen vil kapre kunder fra private biografer som CinemaxX og Nordisk Film Biografer, lyder de tunge argumenter.

Folkene bag rooftop-biografen finder kritikken helt ude af proportion. Bygningens ejer, Egmont, og Det Danske Filminstitut, der har til huse i bygningen, har netop indsendt en ansøgning til Københavns Kommune om byggetilladelse til etablering af tagterrassen. Efter forlydener er det sporene fra et tilsvarende projekt i Aarhus, der skræmmer. Og efter samme forlydener, har ministeren for området sat projektet på pause.

Del dette med dit netværk: