Byråd har gode muligheder for at spille med de grønne indkøbsmuskler
Byråd har gode muligheder for at spille med de grønne indkøbsmuskler
Den offentlige sektors enorme indkøbsmuskel bør bruges til at fremme mere grønne offentlige indkøb. Men det sker kun, hvis emnet bliver en politisk prioritet og kommunerne rækker ud og får den hjælp, de behøver.
Det står klart, at staten ikke kan drive den grønne omstilling alene. Det er afgørende, at omstillingen kommer nedefra såvel som oppefra, og byer og kommuner derfor også hjælper til med omstillingen. Den offentlige sektors indkøb udgør knap en sjettedel af vores bruttonationalprodukt, svarende til 415 milliarder kr. årligt, en tredjedel af de samlede offentlige udgifter og et klimaaftryk på 16 mio. ton CO2. Kommunerne alene køber årligt ind for ca. 110 mia.kr. Med så store indkøbssummer spiller kommunerne en afgørende rolle i at modne markedet, så der i højere grad produceres varer og leveres serviceydelser, der både er mere socialt- og miljømæssigt bæredygtige.
Mange kommuner og byer har allerede samlet faklen op, mens andre, særligt mindre kommuner ikke har kompetencerne eller kapaciteten til at drive både konkrete klima- og miljøprojekter og en mere strategisk indsats. Dette afspejles også i en ny undersøgelse fra Dansk Industri, som viser at kommuner sjældent forpligter sig på at bruge grønne konkurrenceparametre i udbud for at nedbringe det generelle klimaaftryk for indkøbene.
Flere kommuner viser vejen. Den lokale omstilling kræver en strategisk tilgang, hvor byrådene spørger sig selv, hvad det er for en kommune, de ønsker, og hvordan politiske visioner kan oversættes til mærkbare indsatser for en grønnere kommune. Den diskussion har man f.eks. haft i både Hjørring, København og Gladsaxe kommune, der arbejder aktivt med at reducere klima- og miljøbelastningen fra kommunens indkøb. Eksempelvis har Københavns kommune været gode til at række ud, søge viden og arbejde både lokalt og i fællesskab med andre kommuner. Og det viser sig i resultaterne bl.a. i form af en ambitiøs indkøbspolitik, der skal bidrage til, at kommunen halverer klimaaftrykket fra sit samlede indkøb fra 2019 til 2035.
Hvis flere kommuner skal gå samme vej, er det afgørende, at de ikke overlades til sig selv, men i langt højere grad understøttes i forhold til viden, kompetenceopbygning og samarbejde, både i de enkelte kommuner og på tværs af kommunegrænser.
Byrådene skal klædes på, hvis de skal gå foran og sætte den grønne barre højt. Erfaringerne med at trække indkøb i en grønnere retning er der – hvis man ved, hvor man skal lede. Og et godt sted at starte er der, hvor gode løsninger allerede er i brug, og værktøjer er tilgængelige. Miljømærkning Danmark har lang erfaring med bl.a. kommunal rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af strategi og politik for miljømærket indkøb samt i konkrete udbud af miljømærkede produkter og ydelser. Ligeledes har flere kommuner, som fx Københavns kommune mangeårig erfaring med at købe grønt, og sætte en politisk retning på tværs af alle kommunens forvaltninger, enheder, institutioner og medarbejdere.
Grib knoglen. Den offentlige sektors store muskler skal bruges til at fremme klimavenlige løsninger og en mere cirkulær økonomi ved at træffe bevidste og mere målrettede valg, der prioriterer miljø- og klimamæssige hensyn i de offentlige indkøb. Men det sker kun, hvis emnet bliver en politisk prioritet i landets byråd, og kommunerne rækker ud og får den hjælp de behøver.
Den nødvendige viden og ekspertise er der – vi mangler bare byrådets insisteren.

Præsentation
Martin Fabiansen er direktør for Miljømærkning Danmark og skriver om miljømærker, grøn omstilling og grønnere indkøb på UdbudsMedia.dk

