Bæredygtig producent – arbejdstøj

Blåkläder Workwear ApS sætter alt ind på at blive verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, der også herhjemme er på hastig fremmarch, er blevet tildelt et LEED Platinum-certifikat på fabrikken i Myanmar. Dermed har virksomheden opnået den højst mulige udmærkelse inden for byggeri og bæredygtighed, og det er samtidig Myanmars første LEED Platinum-fabrik.

Blåkläder Workwear har siden etableringen arbejdet målrettet med bæredygtighed og grøn produktion. Som en konsekvens er fabrikkerne på Sri Lanka og i Myanmar bl.a. udstyret med et kæmpe solcelleanlæg, der indtil videre dækker mere end 50 procent af energibehovet på fabrikkerne. Det betyder, at Blåkläder til dato har produceret 3,9 millioner stykker tøj på ren solenergi. Det sparer hvert år kloden for 2.170 ton CO2 – eller det samme som 380 flyrejser rundt om jordkloden.

Desuden har Blåkläder installeret intelligent LED-lys, der styres automatisk af sollys, der er indført vandkølet aircondition, som ikke udleder drivhusgasser, arbejdet med vand-smart-luk og automatisk genanvendelse af produktionsvandet til fx toiletskyl og vanding. Ligeledes er fabrikkernes klimaskærm særligt reflektiv for at modvirke solen og dermed behovet for nedkøling i de varmeste timer af døgnet. De mange grønne tiltag har nu resulteret i et LEED Platinum-certifikat til fabrikken i Myanmar, og det er samtidig Myanmars første fabrik med så grøn en profil.  -Bæredygtighed er noget, vi har arbejdet med siden begyndelsen i 1959. Vi har gennem alle årene været optaget af tre ting: vores medarbejdere, kvaliteten af vores tøj og hensynet til jordkloden, siger René Christiansen, country manager for Blåkläder Workwear i Danmark.

Del dette med dit netværk: