Analyse af udgifter
Jammerbugt Kommunes økonomi er presset af en generel ubalance mellem de løbende udgifter og de løbende indtægter. På det grundlag har KORA for Jammerbugt Kommune set på mulighederne for langsigtede tilpasninger af driftsudgifterne til indtægterne.
Jammerbugt Kommune har i budgetprocessen for 2017 og de kommende år valgt at fokusere på mulighederne for langsigtede tilpasninger af kommunens driftsudgifter til indtægterne. Kommunen har derfor sat en proces i gang, som blandt andet skal afdække, på hvilke områder kommunens driftsudgiftsniveau ligger relativt højt sammenlignet med andre kommuner. KORA har i den forbindelse bidraget med en nøgletalsscreening af 11 udgiftsområder for at analysere, hvor man anvender relativt flere ressourcer end sammenlignelige kommuner.
De økonomiske grundvilkår i Jammerbugt Kommune er mindre gunstige end i en landsgennemsnitlig kommune. Forholdet mellem kommunens udgiftsbehov og beskatningsgrundlag mv. betyder, at ressourcepresset i Jammerbugt Kommune er tre procent større end landsgennemsnittet. I Jammerbugt Kommune har man i de seneste år haft et anlægsniveau, som svarer til andre kommuners. Det gennemsnitlige driftsoverskud har dog været betydeligt lavere end både anlægsniveauet og andre kommuners driftsoverskud. Det har medført, at Jammerbugt Kommune i det samlede regnskab har haft et betydeligt underskud igennem flere år. Dermed bekræfter KORAs analyse Jammerbugt Kommunes egen konklusion om, at der kan være behov for langsigtede tilpasninger af udgifterne.
Nøgletalsscreeningen med efterfølgende validering af konteringspraksis viser, at Jammerbugt Kommune anvender flere ressourcer end sammenlignelige kommuner på områderne ’Tilbud til ældre og voksne med særlige behov’ og ’Børn og unge med særlige behov’. Screeningen viser også, at udgiftsniveauet er højere end i sammenlignelige kommuner på dele af folkeskoleområdet og på den del af overførselsområdet, der angår sygedagpenge.
