ABC Pavillioner til Nuuk

De kommende år står Grønlands hovedstad, Nuuk, overfor flere store byudviklingsprojekter. Dette som et led i en ny strategi, der skal gøre byen kendt som ”Arktisk Hovedstad”.

I den forbindelse skal der blandt andet opføres to nye integrerede daginstitutioner, som bliver produceret i Danmark. Midtjyske ABC Pavilloner er valgt som hovedentreprenør.

Vi ser lige nu en stor stigning i indbyggertallet i Nuuk, og det kombineret med, at flere af kommunens tidligere daginstitutioner efterhånden trængte til at blive renoveret, har nu skabt et behov for to helt nye daginstitutioner. I den forbindelse er der valgt modulløsninger fra ABC Pavilloner, da det er den økonomisk mest fordelagtige løsning over 20 år, når man blandt andet medtager parametre som drift og vedligehold, fortæller Jens B. Frederiksen, administrerende direktør i Nuuk City Development, og fortsætter:

Virksomheden skal således levere to daginstitutioner, der hver bliver 1.100 kvadratmeter, og som kommer til at bestå af i alt 40 moduler. De bliver bygget i Danmark og efterfølgende fragtet til Nuuk.

Del dette med dit netværk: