Årets grønne indkøber 2019

Nykredit gør det godt. Så godt, at det nu for anden gang, at opnå hædersprisen “Årets grønne indkøber”. Første gang var i 2013.

Nykredit er netop blevet kåret som ”Årets medlem” i Netværk for Miljømærket indkøb. Det vidner om, at koncernen ikke kun vægter bæredygtighed tungt i kerneforretningen, men også prioriterer den grønne dagsorden højt i eget hus.

I 2018 blev Nykredit Invests fond Bæredygtige Aktier som den første danske investeringsfond certificeret med Svanemærket. Men også når det handler om koncernens egne driftsindkøb, er der fokus på Svanemærket og EU-Blomsten – og med kåringen som ”årets grønne indkøber” viser Nykredit, at de er med helt i front.

– Nykredit har fokus på, hvordan vi i samarbejde med vores kunder kan være med til at bidrage positivt til den grønne omstilling. Vi har prioriteret indsatsen til fire områder af vores kerneforretning; bæredygtige boliger, bæredygtige landbrug, bæredygtige investeringer samt bæredygtige virksomheder & ejendomme, fortæller Martin von Horsten, vicedirektør i Nykredits afdeling med ansvar for Facility Management og Procurement og fortsætter: – Men indsatsen stopper ikke der, for vi skal naturligvis også have orden i eget hus. Derfor vil vi reducere vores eget aftryk på klimaet og miljøet mest mulig – og har sat ambitiøse mål for at nedbringe vores eget energiforbrug, CO2-aftryk og affaldsmængde. Det betyder bl.a., at vi systematisk inddrager miljø-, energi- og klimaaspekter i indkøb af varer og tjenesteydelser, og derfor er vi rigtig glade for den anerkendelse, der ligger i kåringen som årets grønne indkøber.

Kåringen som årets grønne indkøber skyldes et stort engagement i Netværk for Miljømærket indkøb – et netværk af private virksomheder, der ønsker fokus på ansvarlige og bæredygtige indkøb, og som sætter handling bag ordene.

Her kan du læse mere om Nykredits nye pris: https://www.ecolabel.dk/da/aktuelt/nyheder/2020/1/nykredit-aarets-groenne-indkoeber-2019

Del dette med dit netværk: