Uenighed om biogas-fremtider

Den store biogasproducent Nature Energy har som strategisk mål at øge produktionen af gas ved at bruge biproduktet CO2 til PtX. Haldor Topsøe bekræfter potentialet ved PtX i biogasanlæg. – Power-to-X rummer et kæmpe potentiale til at skabe fremtidens grønne brændstoffer. Vi er klar til at bidrage med CO2 fra vores biogasanlæg, som er den billigste vej til Power-to-X. Samtidig skaber vi vækst og job til produktionsdanmark. Det fastslår Ole Hvelplund, CEO i Nature Energy.

Biogasselskabet Nature Energys planer om at metanisere CO2 fra biogasproduktion – og på den måde producere mere gas — får en kølig modtagelse af professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.Sådan falder ordene om potentialet  Power-to-X i Dagbladet Politikens aktuelle fokus Miljø og Klima.

Energiprofessoren er fortaler for, at biogasproduktion fremtidigt tænkes sammen med Power to X-anlæg, så man lettere kan producere billige syntetiske brændstoffer. Derimod er det ikke hans vurdering, således som Nature Energy, at den overskydende CO2 fra biogasproduktion anvendes til at producere mere gas. – Biogas er den billigste CO2-kilde, vi har. Derfor er jeg en meget stor fortaler for, at vi tænker os om i forhold til, hvordan vi udnytter den. Den CO2, vi har der, er en værdifuld ressource, siger Brian Vad Mathiesen.

Du kan møde Ole Hvelplund, Nature Energy ved ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT, den 7. og 8. oktober i Folketinget … hent programmet her:  http://www.fdkv.dk/Joomla30/images/FDKV/Energi2020/Program2020.pdf

 

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap