Strøm på færger, ny analyse

Ca. 5,5 millioner af fær­ge­pas­sa­ge­rer­ne blev i 2024 transporteret på en færge, der sejlede på elektricitet. Det svarer til 18 procent af alle fær­ge­pas­sa­ge­rer sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Danske Rederier.

FORDOBLES FREM TIL 2030. Investeringer i nye batteridrevne færger og ombygninger af konventionelle færger betyder, at antallet af fær­ge­pas­sa­ge­rer, der transporteres på el, forventes at blive mere end fordoblet frem mod 2030 til mere end 10 millioner passagerer. Det svarer til, at omtrent hver tredje færgepassager sejler på el i 2030 (36 procent).

– Der er ingen tvivl om, at fremtidens færger sejler på el. Det kræver enorme investeringer i nybygninger og ombygninger. Men også in­fra­struk­tu­ren omkring lade-faciliteterne i havnene er store og dyre projekter. Derfor er det afgørende, at der fortsat er opbakning fra politikerne til denne omstilling, præcis som da vi for nylig så, at regeringen via In­ve­ste­rings­støt­te­fon­den gav 180 millioner til nye el-færger på Molslinjen, siger Jacob K. Clasen.

Medregner man hybridfærgerne, som bruger batterier til at nedsætte brænd­stof­for­bru­get, vil mere end halvdelen af fær­ge­pas­sa­ger­ne i 2030 sejle helt eller delvist på elektricitet.

Læs analysen ”Hver tredje færgepassager sejler på batteri i 2030” her

“Der er allerede fuld fart på elektrificeringen af de danske færger, og de kommende år tager vi syvmileskridt, når den allerstørste indenrigsrute mellem Jylland og Sjælland også bliver eldrevet”

                                                                        Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier
Del dette med dit netværk: