Strøm og afgrøder på samme mark?
Det lyder næsten for godt til at være sandt – en mark, hvor både solenergi og fødevarer produceres side om side – vel at mærker uden at det ene går ud over det andet? Netop dette har forskere fra Aarhus Universitet nu dokumenteret i et opsigtsvækkende feltforsøg med vertikale solceller i tempereret, dansk landbrugsjord.
– Vores målinger viser, at hvede og kløvergræs vokser lige så godt mellem de lodrette solpaneler som på åbne marker. Samtidig producerer panelerne strøm på en måde, der matcher elforbruget i Danmark bedre. Det er et dobbelt udbytte, forklarer Marta Victoria, hovedforfatter på studiet og lektor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet.
I forsøgsanlægget i Foulum har forskerne opstillet to typer bifaciale solceller: én konventionel, sydvendt og skråtstillet, og én ny, lodret konfiguration med øst-vest orientering. Resultatet: De vertikale solceller producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå – men fordelt på tidspunkter, hvor strømforbruget faktisk topper, nemlig morgen og sen eftermiddag.
Gør energien mere værdifuld. Samtidig har panelernes placering overraskende få konsekvenser for planterne. – Vi har sammenlignet afgrøderne i alle systemerne. Selv med mindre sollys i visse perioder er udbyttet per kvadratmeter næsten det samme. Afgrøderne tilpasser sig. De mærker ikke, at der står solpaneler i marken, og de kan godt lide beskyttelsen mod vinden,” siger professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.
Solcellerne fylder i øvrigt kun omkring 10% af arealet. Hvis man skulle producere den samme mængde el og mad på hver sin mark, ville det kræve 18-26% mere jord, beregner forskerne. Med andre ord: Agri-voltaik er en vej til at frigive areal i et land, hvor både landbrugs- og energiplads er under pres.
Fra forsøg til fremtid.Forskerne bag studiet håber, at deres resultater kan inspirere til en ny måde at tænke energiplacering på i Europa. Kombinationen af strømproduktion, fødevareproduktion og øget arealeffektivitet taler ind i flere af tidens store udfordringer – klima, energi og biodiversitet.
Næste skridt bliver at teste systemerne over længere tid og med flere afgrøder. Men allerede nu viser studiet vejen mod en mere integreret og bæredygtig brug af landbrugsarealer i den grønne omstilling.
