Standardsoftware til 103 offentlige organisationer i udbud
SKI har netop offentliggjort udbudsmaterialet for den fælleskommunale aftale 50.49 Standardsoftware (kommunal). Aftalen sikrer, at de offentlige organisationer har adgang til de licenser, de har brug for – og ikke mere end det. Derved kan de offentlige organisationer undgå unødige udgifter i et marked præget af prisstigninger og begrænset konkurrence.
96 tilsluttede kommuner og syv forsyningsselskaber. Den kommende fælleskommunale aftale 50.49 Standardsoftware, som træder i kraft til april, giver 96 tilsluttede kommuner og syv forsyningsselskaber mulighed for at købe softwarelicenser, der er kompatible med eksisterende it-systemer, til konkurrencedygtige priser. Nu er udbudsmaterialet offentliggjort, og interesserede virksomheder kan byde ind på den kommende aftale.
– Vi har gjort et grundigt forarbejde sammen med de offentlige organisationer, da deres forskellige behov har mange indbyggede kompleksiteter. En omfattende kortlægning heraf er central for at kunne opnå konkurrencedygtige priser i et marked med begrænset konkurrence, siger Rasmus Lund Kongsgaard, markedsdirektør i SKI.
Du kan læse mere på SKI`s hjemmeside her: SKI sender aftale om standardsoftware til 103 offentlige organisationer i udbud
