Smart genoptræning

ICURA Trainer er navnet på en ny teknologi til genoptræning, som Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner har udviklet i samarbejde med virksomheden Icura. Systemet består af en smartphone og fem sensorer, der placeres på ben og hofte. Personen, der træner, kan så se sine bevægelser på smartphonens skærm, mens en stemme guider og retter, hvis øvelserne udføres forkert.

Projektet har vist, at patienter, der genoptræner med Icura Trainer, har mindst samme effekt af deres træning som patienter, der genoptræner på traditionel vis. De er også mere motiverede for at træne og tager mere ansvar for egen træning end andre genoptræningspatienter. Dermed er vejen banet for en mere effektiv genoptræningsindsats, og der er også et økonomisk potentiale for Rudersdal Kommune, der er i gang med at indføre Icura Trainer som obligatorisk tilbud:

”Jeg har med spænding fulgt forskningsprojektet og er meget begejstret for resultaterne, der er positive hele vejen rundt.”, siger Birgitte Scherning Povlsen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune, og fortsætter: ”Borgerne er ofte er erhvervsaktive, og skal derfor have genoptræningen til at passe ind i en travl hverdag. Og fysioterapeuterne kan tilbyde en mere effektiv og fleksibel træning – det kan i sidste ende betyde, at kommunen kan spare udgifter på kørsel, sygetransport og fysioterapeuttimer, siger hun.

Sefilm om Icura Trainer

Del dette med dit netværk: