SKI Aftale 02.08 Tele og data
Udbudsbekendtgørelsen på 02.08 Tele og data er sendt til TED den 20. november 2024, og udbudsmaterialet er nu offentliggjort i udbudssystemet ETHICS: https://www.ethics.dk/ethics/eo#/6aea37f9-18b4-45ff-831f-f4ae5408400a/homepage
Det betyder, at interesserede virksomheder kan få adgang til udbudsmaterialet og byde ind på aftalen. Aftalen tildeles én leverandør og forventes at træde i kraft til oktober 2025. Tilbudsfristen er den 20. december 2024 kl. 13.00.
Informationsmøde for interesserede virksomheder . Den 3. december 2024 kl. 10-11 afholder SKI et online informationsmøde, hvor interesserede virksomheder har mulighed for at høre mere om den kommende aftale. Vi fortæller om udbuddet og gennemgår, hvordan man afgiver tilbud. Der vil ikke blive skrevet referat af mødet, men vi vil gøre præsentationsmaterialet tilgængeligt i ETHICS efter mødet.
De virksomheder, der tilmelder sig, vil blive opfordret til at sende eventuelle spørgsmål på skrift forinden, så SKI kan forsøge at inkludere svarene i præsentationsmaterialet. Tilmelding sker ved at sende en mail til udbudskonsulent Anna Bojen Krogh på akr@ski.dk. Der vil efterfølgende blive sendt en invitation til at deltage i et Teams-møde. Virksomheder kan godt afgive tilbud uden at deltage i informationsmødet.
Et fremtidssikret sortiment og fokus på konkurrencedygtige priser. På 02.08 Tele og data kan alle offentlige organisationer købe fastnet- og mobiltelefoni, mobilt bredbånd, mobiltelefoner samt mobilt tilbehør og øvrig bistand. De indkomne tilbud evalueres på pris for at sikre, at de offentlige organisationer får adgang til de mest konkurrencedygtige priser på markedet.
SKI har foretaget en række justeringer i forhold til den eksisterende aftale med det formål at gøre den endnu mere attraktiv for tilbudsgiverne at byde ind på og sikre de bedst mulige priser for de offentlige organisationer.