Schneider: Energispild rammer patienter og klima
Vi står med en hospitalssektor, der bruger energi som en storby, men som i alt for mange tilfælde mangler overblik over sin egen energiinfrastruktur, skriver Lone Schramm fra Schneider Electric.
Af Lone Schramm, Healthcare Segment Lead, Schneider Electric Denmark
Midt i de langstrakte regeringsforhandlinger er det afgørende ikke at miste blikket for en central udfordring i sundhedsvæsenet, som den kommende regering er nødt til at prioritere.
Aflyste operationer, ustabil spændingskvalitet og et samlet energiforbrug i hospitalssektoren på niveau med en større dansk by viser, at sundhedsvæsenets tekniske fundament trænger til et serviceeftersyn. Alt for meget energispild forbliver usynligt, og det har store konsekvenser for både patienter, personale og samfundet.
Danske hospitaler har et energiforbrug på cirka 1.500 GWh årligt, hvilket svarer til 850.000 danske husstandes årlige elforbrug. Det gør hospitalssektoren til en af landets absolut største energislugere. Det er der i sig selv en ganske god forklaring på: flere patienter, større og mere avanceret udstyr samt mere komplekse behandlingsforløb.
Men en stor del af sektorens energiforbrug går ikke til behandlingsforløb, men til spild. Meget spild endda. For eksempel bruger CT- og MR-scannere, som er nogle af hospitalsvæsenets vigtigste komponenter, over 75 procent af deres energiforbrug i standby-tilstand, og mange operationsstuer står fuldt teknisk driftssatte om natten, når de ikke er i brug, og energiforbruget går til absolut ingenting.
Det er kritisk, men hospitalerne kan kun energistyre det, de kan se, og alt for meget energimonitorering forbliver usynlig, fordi hospitalerne ikke har den nødvendige teknologi på plads.
Når infrastrukturen ikke overvåges, betaler patienter og klimaet prisen. Ustabil spændingskvalitet, kortvarige strømafbrydelser og tekniske fejl – det lyder måske som noget i småtingsafdelingen, men det har store konsekvenser. For eksempel kan et flimrende lysstofrør være tegn på et spændingsudfald, der i sidste ende koster hospitalet 1-2 millioner kroner årligt i tabt energi og slitage. Penge, som helt sikkert er givet bedre ud til patientbehandling.
Tekniske fejl er også blandt årsagerne til aflyste operationer. Region Hovedstaden registrerede hele 6.677 aflyste operationer i 2024 og første halvdel af 2025 grundet ’hospitalsrelaterede årsager’. På landsplan er tallet langt højere. Når aflysninger sker på grund af blandt andet tekniske problemer, er det et tegn på, at der ikke bliver gået en tilstrækkelig grundig ’energistuegang’, hvor energiinfrastrukturens stabilitet bliver overvåget tæt nok.
Og det er i grunden tankevækkende, når man tænker på, at sundhedsvæsenet nok aldrig ville drifte sin it-infrastruktur uden nøje overvågning, særligt i lyset af den stigende risiko for cyberangreb. Desværre har energiinfrastrukturen, som alt andet på hospitalerne afhænger af, længe kørt på en blanding af rutiner, tidligere erfaringer og fiksfakseri-løsninger. Samtidig har man overset, at både energiinfrastrukturen og hospitalsdriften for længst er blevet digitale – og derfor kræver samme bevågenhed.
Derfor var det kærkomment, da Sundhedsstyrelsen for nylig udgav en vejledning, som – i lyset af det aktuelle trusselsbillede – fastlægger en mere systematisk tilgang til håndtering af forsyningssvigt, herunder at hospitaler skal kunne opretholde normal drift i 24 timer og i sidste ende fungere i op til 11 døgn uden strøm. Nu er spørgsmålet, om sundhedsvæsenets eksisterende infrastruktur og organisering er rustet til at leve op til de nye forventninger.
Man kan ikke energieffektivisere på mavefornemmelse. Sundhedsvæsenet er allerede i gang med en historisk omstilling: supersygehuse, Region Østdanmark, energirenoveringer og nye driftsmodeller. Men selv avancerede nybyggerier kan udvikle skjulte fejl, hvis energiinfrastrukturen ikke kortlægges og monitoreres.
EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) og det opdaterede bygningsdirektiv (EPBD) stiller nu klare krav til energiledelse, energimærkning og dokumentation af energiforbruget i offentlige bygninger. Det er ikke bureaukrati for bureaukratiets skyld. Det er en anerkendelse af, at man ikke kan energieffektivisere på mavefornemmelse og omkostningsfrit love guld og grønne skove.
Flere regioner er allerede i gang med at investere i den nødvendige teknologi for at gøre energiforbruget mere synligt, stabilt og kontrollerbart, hvor realtidsdata løbende fortæller om forbrug og spændingskvalitet, og dermed gør de usynlige og skjulte fejl synlige. Men vi er ikke i mål.
Intelligent energistyring er vejen frem. Det er selvsagt positivt, at flere regioner investerer og arbejder målrettet på at reducere klimaaftrykket, for eksempel med Grøn2030-initiativet. Men energimål nås ikke med strategier alene. De nås ved handling, ved at kende sit eget forbrug og sit spild. Og her halter sundhedsvæsenet stadig efter.
Vi står med en sektor, der bruger energi som en storby, men som i alt for mange tilfælde mangler overblik over sin egen energiinfrastruktur. Det er ikke et spørgsmål om manglende vilje, men et spørgsmål om manglende indsigt.
Elektrificering, digitalisering og intelligent energistyring er ikke smarte fremtidsvisioner. Det er konkrete løsninger, som ligger lige til højrebenet og skaber overblik og sikrer en mere stabil hospitalsdrift.
Hospitalerne bliver aldrig små energiforbrugere. Men de kan håndtere deres energiforbrug meget smartere. Og det er et af de vigtigste skridt mod en sundhedssektor, der både er energimæssigt og økonomisk bæredygtig – til glæde for os alle: patienter, personale og samfundet.
Kilde: Schneider & delvist også bragt i Sundhedsmonitor
