SATSER PÅ SOMMERSOL

Solen skal gøre arbejdet, når Silkeborgenserne skal bruge fjernvarme og varmt vand i sommermånederne. Det store kraftvarmeværk, der ellers står for at levere hovedparten af fjernvarmen og det varme brugsvand til omkring 24.000 boliger, virksomheder og institutioner i Silkeborg, er netop lukket ned for sommeren – og genstarter først tl september.

– Der er en stor klimagevinst i sigte, hvis solen er samarbejdsvillig, fortæller direktør i Silkeborg Forsyning, Jens Bastrup: – Hvis solen hjælper os, så kan vi spare klimaet for omkring 3.250 tons CO2 hen over sommermånederne, siger han.

GRØNT FORBRUG OG EN BØN TIL VEJRGUDERNE. Solparken giver derfor Silkeborg Forsyning unikke muligheder for at levere grøn og klimavenlig fjernvarme til forbrugerne hele sommeren. – Med solparken har vi tænkt fremsynet og innovativt i Silkeborg. Solparken giver os nogle muligheder for at levere klimavenlig fjernvarme, som ikke findes ret mange andre steder i Danmark, siger Jens Bastrup.

– Vi sender en lille bøn til vejrguderne om en solrig sommer, men skulle det svigte, så har vi selvfølgelig styr på forsyningssikkerheden. Silkeborg Forsyning kan producere varme i en meget stor elkedel, hvis strømpriserne er gunstige, fx hvis det blæser meget og vindstrømmen er billig. Endnu en grøn og klimavenlig energikilde, som fjernvarmenettet kan udnytte, siger han.

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar