Øget investeringslyst efter affaldsaftale

Store affaldsinvesteringer vælter frem i slipstrømmen på affaldsaftale, det fortæller DI, der oplyser at der siden vedtagelsen af affaldsaftalen i juni og det tilhørende opgør med kommunalt ejerskab over behandlingsanlæg er væltet meldinger frem meldinger om store anlægsinvesteringer fra den danske genvindingsindustri.

Det er således ikke gået ubemærket hen, at der i månederne efter vedtagelsen af affaldsaftalen synes at tegne sig en langt større lyst til at investere i genvindingsteknologi på dansk jord i den private sektor end tidligere. Affaldsaftalen har, ifølge Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), givet sikkerhed for mange investeringer i genanvendelsesløsninger på dansk jord.

Ifølge Niels Bukholt, chefkonsulent i ARI, har pengene og interessen for at investere i genvindingsteknologi i det private hele tiden været der, men usikkerheden om blandt andet affaldsmængderne til behandling på markedet har i mange tilfælde været for stor. Virksomhederne har derfor ofte valgt at lægge deres investering i andre lande.

Inden affaldsaftalen var der hårde kår for den private genvindingssektor i Danmark. Det var altid usikkert, om kommunerne ville udbyde håndteringen af det affald, de indsamlede, og hvordan det ville være blandet sammen ved indsamlingen, og den slags lukker affaldsaftalen helt for, og det er et stort skifte, lyder meldingen fra DI.

Nu kan en virksomhed kun blive udkonkurreret af en anden privat konkurrent og ikke kommunerne, der efter den nuværende regulering i udgangspunktet ejer affaldet fra borgerne og derfor har kunnet styre det til kommunale anlæg uden hensyn til omkostningerne og udenom anlæggene på markedet.

Del dette med dit netværk: