Kunstig intelligens er på dagsordenen

– Det er rigtig godt at AI – også i de i igangværende regeringsforhandlinger, er kommet på den politiske agenda. Det er der stort behov for. Sådan siger branchedirektør i Dansk Industri, Andreas Holbak Espersen – og han fortsætter: – Kunstig intelligens er den mest kraftfulde teknologi nogensinde og der er næppe tvivl om, at vi står overfor en ny industriel revolution som helt sikkert vil kunne mærkes over alt i vores samfund Derfor er det vigtigt at vi på alle måder forbereder os grundigt på en så stor omstilling, som vil få indvirkninger på uddannelser, vores velfærdsservice, erhvervslivet og arbejdsmarkedet.

– Men det er også vigtigt politisk, fordi Europa og dermed Danmark er i fuld gang med at tabe kampen om at bestride fremtidens kritiske teknologier i den stormagtrivalisering, der kører på fuldt blus lige nu.

De næste 10 år bliver afgørende – – Fremtidens jobs, velstand og handlefrihed vil afhænge af vores evne til ikke blot at anvende ny teknologi, men at udvikle, forme og skalere den. De kommende 5-10 år bliver altafgørende for, hvilken betydning AI vil få for det danske samfund. Regeringen vil derfor i tæt samarbejde med erhvervslivet, forskningsverden og relevante interessenter udarbejde en samlet strategi, der skal sikre, at Danmark – frem mod 2035 – bliver blandt de førende lande i verden inden for både udvikling og ansvarlig anvendelse af fremtidens teknologier.

Danmark skal udvikle kritiske teknologier og styrke vores teknologiske suverænitet i samspil med EU. Danmark skal uddanne og opkvalificere borgere og medarbejdere, så hele samfundet kan deltage i – og drage nytte af – den teknologiske transformation.

Stærkt dansk udgangspunkt – Danmark har et stærkt udgangspunkt. Vi er blandt verdens mest digitale samfund, vi har en veluddannet befolkning, en stærk offentlig sektor og et innovativt erhvervsliv. Men det er ikke nok at være digitale – vi skal også være teknologisk suveræne og vi skal turde bruge teknologien på en sådan måde at vi som samfund fortsætter med at være en af verdens mest konkurrencedygtige.

Kilde: Dansk Industri

Del dette med dit netværk: