Kritik af udspil om CO2-fangst

Forsyningsselskaber kritiserer udspil om CO2-fangst. Dansk Fjernvarme og 10 kommunalt ejede forsyningsselskaber kritiserer Energistyrelsens udspil om CO2-fangst. De kommunale selskaber får nemlig ikke lov til at drive CO2-fangst indenfor nuværende selskaber, men skal oprettet et selvstændigt selskab til opgaven. Det skriver Ingeniøren.

Kritikken falder i et åbent brev til Klimaministeriet. Charlotte Søndergren, afdelingschef for PLAN fjernvarme, bygas og kraftvarme i HOFOR og en af underskriverne, er ikke tilfreds med restriktionerne: – Vi har for eksempel en energiproduktionsvirksomhed med en omsætning på 1,2 mia. kr. i 2020. Hvis vi lavede CO2-fangst, ville vi nemt kunne fange 1 mio. ton CO2 om året. Med en CO2-pris på 1.000 kr./ton ville det give en omsætning på 1 mia. kr. Det siger sig selv, at så stor aktivitet ikke er sideordnet, siger hun til Ingeniøren.

Men ifølge to eksperter er udspillet helt i tråd med tidligere praksis i forhold til at beskytte varmekunderne mod at betale ekstra-regningerne, hvis de kommunale selskaber driver en dårlig forretning ved CO2-fangst.

Del dette med dit netværk: