Fra skrald til skat i Silkeborg. Klimaborgersamling i Aarhus. Skovrejsning i Roskilde.

Rigtig mange kommuner har spændende, innovative og effektive indsatser på klimaområdet. Men hvis vi skal nå de mål, vi har sat os i de kommunale klimahandlingsplaner (DK2020), kan vi ikke nøjes med at fokusere på vores egne indsatser: Vi skal også lære af hinanden.

Her er Kommunernes Klimakort et vigtigt hjælpemiddel. Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel skærer billedet ud i pap: Vi har travlt, og de næste år bliver afgørende i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser. For at hjælpe kommunerne med at tage del i den store opgave har KL udviklet den interaktive platform, Kommunernes Klimakort. Her kan man allerede blive klogere på knapt 300 grønne indsatser fra kommuner fra hele landet.

Det vidner om, at den grønne omstilling fylder hos kommunerne, virksomhederne og i lokalsamfundene – og at der er mange gode løsninger derude, som kan få den grønne omstilling til at tage endnu mere fart.

Stort potentiale. Mange af kommunerne kommer til at opleve udfordringer som følge af klimaforandringerne, der minder om hinanden. Derfor kan kommunerne også hjælpe hinanden med alt fra, hvordan man laver hensigtsmæssig stormsikring til hvordan man laver givende arrangementer, hvor kultur og klima er i samspil. Der er altså et stort potentiale i at dele erfaringer og udvikle løsninger, som vi alle sammen kan få gavn af.

Gennem vidensdeling kan kommunerne hurtigere udvikle og skalere de gode eksempler – og luge ud i de mindre gode. Hvis én kommune allerede har brugt tid, kræfter og penge på at udvikle en god løsning, er det med at få delt den, så andre kan blive klogere og inspireret til, hvad de selv skal gøre.

Svære prioriteringer

Ét er dog at sætte mål og igangsætte nye grønne tiltag. Noget andet er finde frem til de mest effektive af dem – både når det handler om omkostninger og udbytte. For vi skal sikre, at kommunerne står bedst muligt rustet til at levere en god service til borgerne på andre områder.

Med andre ord: Det gælder om at få mest grønt for pengene.

Det gælder ikke mindst i en tid, hvor råderummet er indskrænket, mens udfordringerne toner sig op – håndtering af ukrainske flygtninge, mangel på arbejdskraft og udviklingen på det specialiserede socialområde. For bare at nævne nogle.

Og den grønne omstilling er ingen undtagelse. Det kræver prioriteringer.

Klima og bæredygtighed fylder i hele forvaltningen

Det er vigtigt, at hele den kommunale forvaltning spiller ind i den grønne omstilling, da ’mange bække små’ er nødvendige for at reducere det samlede klimaaftryk. Både økonomiafdelingerne og de store velfærdsområder skal nu tage stilling til, hvordan de vil integrere den grønne dagsorden i deres opgaver.

I økonomiafdelingerne er der for eksempel stor efterspørgsel efter klimabudgetter, mens der på daginstitutioner, skoler og plejehjem er fokus på mere klimavenlige kantineordninger. Samtidig er der et voksende fokus på grønne indkøb og e-handel, der gør det nemmere at vælge de bæredygtige løsninger.

Alt det og meget mere kan man finde eksempler på, og vi glæder os til, at der kommer mange flere. Så tag et kig på Kommunernes Klimakort og del jeres gode klimacases derinde – det kan vi alle lære af.

Debatindlægget er bragt i Klimamonitor den 2. august 2022.