IT vs komplekse love

ITområdets minister Sophie Løhde: Lovgivning står i vejen for succesfuld digitalisering

Mange af de offentlige it-skandaler skyldes, at de danske love er for komplekse til at de kan digitaliseres på en effektiv måde. It-minister Sophie Løhde (V) vil gribe ind.  Mange af de offentlige it-skandaler bunder ikke i dårligt it-arbejde, men i kompleks og indviklet lovgivning.

Sådan lyder det fra fra innovationsminister Sophie Løhde (V) i et debatindlæg på http://www.altinget.dk/digitalvelfaerd/artikel/innovationsminister-vi-skal-blive-bedre-til-at-udvikle-it-projekter#.WUjcZrq5duA.twitter

Her peger hun på, at det er et ‘generelt problem’ at de danske love er fulde af undtagelser, tilføjelser og skøn, der altsammen er noget, som it-systemer har svært ved at kapere. It-systemer tænker i sagens natur logisk. Og derfor fungerer de bedst med enkle og gennemskueregler uden for mange muligheder for gradbøjninger. -Derfor har jeg en stærk ambition om at gøre vores lovgivning mere digitaliseringsklar. Det vil blandt andet sige, at lovgivningen ikke må være så kompleks, at den ikke kan administreres digitalt. Det gælder både i forhold til ny lovgivning, men også når vi reviderer allerede gældende love og regler, lyder det fra ministeren.

 

Del dette med dit netværk: