IT-projekter: Når det ikke er muligt at definere alt
Det handler om brug af SKI-aftaler til komplekse it-projekter, når det ikke er muligt at definere alt i ét samlet udbud:
Domstolsstyrelsens it-direktør Martin Wood fortæller om den opgave, som styrelsen stod over for, da de i 2020 gik i gang med at modernisere straffe- og skifteområdet. Det begyndte som et arbejde med at erstatte gamle it-systemer. Men hurtigt stod det klart, at opgaven var større end som så. – Vi vidste faktisk ikke fuldt ud fra start, hvor omfattende det ville blive. Det viste sig undervejs. Opgaven begyndte som en modernisering af vores egne legacysystemer, men udviklede sig hurtigt til en opgave, der rakte på tværs af hele straffesagskæden og dermed et samarbejde mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Danmarks Fængsler og Danmarks Domstole.
Der behandles omkring 200.000 straffesager om året i Danmark. Domstolsstyrelsens arbejde er en del af det såkaldte Straffe- og skifteprogram, som skal erstatte ældre fagsystemer med nye løsninger, der støtter en mere moderne og digital sagsbehandling
VILLE SELV STYRE. Martin Wood: – Valget hang tæt sammen med ønsket om at beholde styringen selv. Vi ønskede selv at have styringen. Det skulle ikke være en leverandør, der prioriterede og traf beslutningerne. Det ansvar ville vi selv have.
I stedet for at samle hele opgaven i én anskaffelse valgte Domstolsstyrelsen at hente kompetencer ind løbende og købe de relevante licenser, efterhånden som behovene opstod. Her blev SKI’s aftaler rammen. Styrelsen har brugt flere af SKI’s aftaler som ramme for arbejdet og til at hente kompetencer ind løbende.
- Licenser via det dynamiske indkøbssystem 02.06 Standardsoftware
- Konsulentydelser via rammeaftalerne 02.15 It-rådgivning og 02.17 It-konsulenter
- Konsulentydelser via rammeaftalen 17.11 Managementsupport.
Læs hele historien om Domstolsstyrelsens it-rejse her: https://www.ski.dk/nyheder/da-opgaven-ikke-kunne-beskrives-pa-forhand-valgte-domstolsstyrelsen-en-anden-indkobsmodel/ og du kan ligeledes her: Få mere information om SKI’s it-aftaler.
Domstolsstyrelsen har ansvar for drift og udvikling af domstolene i Danmark. Styrelsen arbejder blandt andet med it, administration og understøttelse af byretter, landsretter og Højesteret.
