Indkøb, digitale læremidler

I 2017 vil støtten til it i folkeskolen blive justeret. Dette så støtten kan være med til at styrke samspillet mellem digitale læremidler og de digitale læringsplatforme, brugerplatforme, som kommunerne er i gang med at anskaffe. Der er dog kun tale om nogle få ændringer, så ordningen fortsætter overvejende med de samme kriterier som i år.

Med et samspil mellem læremidler og læringsplatforme på brugerplatformene liver det muligt at samle viden om elevernes læring, deres faglige udvikling og deres trivsel digitalt. På den måde kan både skoleledelsen, det pædagogiske personale og forældrene følge med i, hvordan det går.

Tildelingskriterierne for støtte til kommunernes indkøb af digitale læremidler i 2017 er nu offentliggjort. I 2017 udmøntes 45 millioner kroner fra puljen. I perioden 2012-17 har kommunerne hvert år haft mulighed for at søge støtte til indkøb af digitale læremidler. I de foregående år er der blevet udbetalt 65-80 millioner kroner årligt i støtte. Puljen til digitale læremidler en del af indsatsen for it i folkeskolen.

Del dette med dit netværk: