Ikke kun KMDs fejl

Eva Berneke, topchef i KMD, har længe holdt lav profil. I stedet har KMD flere gange meddelt, at selskabet ikke vil føre forhandlingerne i offentligheden. Til Computerworld siger hun: – Ingen forsinker bevidst noget projekt. Det kan vi på alle måder afvise. Det er ikke kun KMD der står bag forsinkelserne. Det er parterne lige gode om, siger hun.

– Vi tager diskussionen om kompensationen til kommunerne direkte med dem og ikke i pressen. Men jeg håber, at vi kan finde en mindelig løsning, hvor også kommunerne påtager sig ansvaret for den del af forsinkelserne, der reelt tilhører dem, lyder melding der slutter: – Jeg håber og tror, at det kommer til at ende med en fornuftig og mindelig løsning, hvor vi først og fremmest får leveret systemernt og så kigger hinanden i øjnene og bliver enige om, at forsinkelserne nok skyldes begge parter. Vi vil gerne finde en løsning, og den tror jeg også, at vi nok skal finde.

Del dette med dit netværk: