HVIDBOG: KØBENHAVN  RISIKERER VANDMANGEL i 2040

Ny hvidbog slår to tykke streger under behovet for politisk handling – NU. HOFOR – Hovedstadens Forsyningsselskab, har netop præsenteret en ny hvidbog med et alvorligt budskab: Hvis vi ikke handler nu, kan hovedstadsområdet allerede i 2040 stå med en akut mangel på drikkevand.

En gigantisk udfordring med uoverskuelige konsekvenser for borgere, virksomheder og samfundets kritiske funktioner. Og desværre kan problemet males ud over rigtig mange dele af danmarkskortet.

  • Flere tørre og varme somre

  • Flere indbyggere i byen

  • Flere fund af forurening i grundvandet

Hovedstadens 12 mio. m3 manglende årlige mængde drikkevand svarer til hele Odense Kommunes årlige forbrug og får nu HOFOR til at tale alvorsord. – Vi har ansvaret for, at en million borgere får vand hver dag. Men de nye tal viser, at vi ikke kan være sikre på, at det fortsætter, siger Henrik Plougmann Olsen, Adm. direktør i HOFOR i en pressemeddelelse, hvor han understreger behovet for de rigtige rammer og stærke samarbejder, hvis katastrofen skal afværges.

Rapportens analysedata blev diskuteret i et stærkt panel, hvor debatten bl.a. kredsede om, hvordan vi får drikkevand højt på den politiske dagsorden – og sikrer den rette balance mellem frivillige løsninger og nødvendig lovgivning. Et område, som DANVA, er temmelig tydelig i sit budskab på. Det vigtigste er at få beskyttet vandet, hvilket samtidig er også væsentlig billigere end at rense det. Det skal vi gøre via lovgivning, der siger: I SKAL beskytte, I MÅ ikke sprøjte – I skal ikke MÅSKE holde op med at sprøjte.

Miljøminister Magnus Heunicke deltog også i lanceringen og slog fast: -Drikkevand betyder alt for os i Danmark. Det skal være rent, og der skal være nok af det. Og sådan er det ikke fremover, hvis ikke vi handler.”

Anne Scherfig, områdechef i HOFOR, påpegede: – I stedet for at snakke og kortlægge – så skal der ske en reel beskyttelse af grundvandet allerede nu. DANVA understøtter udbredelsen af HOFORs opråb og anbefaler, at drikkevandsbeskyttelse får samme politiske vægt som klima og energi. Det kræver:

  • Bedre beskyttelse af arealer
  • Drikkevand ind i de lokale grønne trepartsprocesser
  • National regulering, der gør beskyttelse til pligt – ikke valg
Del dette med dit netværk: