EU: Digitalt efterslæb

Eu-Kommissionen: Hele 41 pct. anvender dem slet ikke. EU-kommissionen lancerer nu en fælles kampagne, som skal finde sted både på regionalt, nationalt og europ kampagneæisk niveau. Kommissionen vil skabe en pulje med private og EU midler, som forventes at fremme investeringer i digitaliseringsprojekter for 50 mia. euro over de næste 5 år. Det er ifølge Peder Søgaard-Pedersen, fagleder i DI Digital, et wake-up call til medlemslandene om at sætte digitalisering øverst på den politiske dagsorden. – Det er afgørende for at fastholde vores evne til at konkurrere i en global økonomi, der kun bliver mere og mere digital. Formår vi at komme i den digitale førertrøje, kan EU potentielt øge sit BNP med op til 250 milliarder euro årligt, forklarer han.

Tallene, som også EU-Kommissionen tager udgangspunkt i, stammer fra konsulentfirmaet Roland Berger og viser til sammenligning, at en fortsættelse af den nuværende digitale anvendelse fører til et økonomisk tab på op mod 600 milliarder euro fra 2020.

Cloud computing, hvor funktionen ikke er installeret på computeren, men i stedet ligger i “skyen” er blandt de teknologier, som de europæiske virksomheder skal få øjnene op for.

For teknologiselskabet Ericsson, der har mere end 40.000 ansatte og en omsætning på 40 mia. i Europa, er sådan en digital løsning vigtig. Med cloud computing bliver virksomheden blandt andet mindre afhængig af teknikkens fysiske placering. Og det er ifølge René Skytte Christoffersen, strategisk direktør i Ericsson, en mere effektiv måde at drive tingene på. – Men også internet of things, der automatiserer forretningsgangen, og bredbånd som 4G og det kommende 5G netværk gør, at vi har kapacitet til at etablere for eksempel cloud-løsninger. Det hele spiller sammen og skaber et teknologisk fundament for konkurrenceevnen, siger han.

Ifølge René Skytte Christoffersen har digitalisering vendt tingene på hovedet og skabt nye vilkår for de fleste brancher. Og et digitaliseringsvenligt klima er afgørende for, hvor Ericsson blandt andet vælger at placere deres forskning og udvikling henne. Den politiske dagorden på området har nemlig stor betydning for de kunder, som investerer i Ericssons netværk. – Vi har en interesse i, at de barrierer, som forhindrer udbredelsen af investeringer i nye netværk, ryddes af vejen, og at det teknologiske fundament for den europæiske konkurrenceevne bliver sikret, siger René Skytte Christoffersen.

Del dette med dit netværk: