Energipark Skive skriver elektrisk danmarkshistorie
Årsskiftet markerede åbningen af, hvad der teknisk kaldes en ”balanceringsaftale”. Norlys Energy Trading og GreenLab A/S satte således strøm til danmarkshistoriens første kollektive micro-grid. Fra den 1. januar 2025 trådte en balanceringsaftale imellem Norlys Energy Trading og GreenLab A/S i kraft.
Aftalen regulerer produktionen, forbruget og balanceringen af GreenLabs egenproducerede vedvarende energi til parken ud mod det kollektive net og ind mod virksomhederne i parken. Aftalen forventes at være en slags grundsten for, hvordan elektrificering af industrien fremover kan foregå i industriklynger.
Strømmen kommer fra et energianlæg med en tilsluttet effekt på 80 MW fra sol- og vindparken syd for GreenLab, der er direkte koblet til industriparken. Et anlæg der inden 2026 er rundet vil være opgraderet til 200 MW ligesom et varmebatteri på 100 MW vil være tilsluttet(læs videre her). Det betyder, at GreenLab nu drifter sit eget kollektive elnet i miniformat.
Fordelene er til at tage og føle på: Virksomhederne i GreenLab kan nu til fulde udnytte den vedvarende energi, og dermed kan nye synergier og sektorkoblingsmuligheder realiseres. GreenLabs CEO Thomas Helsgaun siger: – Aftalen illustrerer, hvordan direkte elektrificering af industrien kan realiseres i praksis. Ved at lade energiklynger operere uden at belaste det kollektive net er der ryddet en afgørende forhindring for grøn omstilling af vejen. GreenLab fungerer nu som et ‘mini-netselskab’, der leverer og balancerer grøn energi internt mellem virksomhederne i industriparken, og vi ser frem til at gøre os erfaringer, der skal bruges i flere industriklynger fremover.
Erfaringerne fra GreenLab vil danne grundlag for, hvordan fremtidens energiklynger kan etableres, og hvordan man kan arbejde med grøn omstilling af industrien i stor skala.

