Dobbeltmoralsk: Kommunalt milliardkøb af skraldespande vækker kritik
Kommunerne har de seneste fem år købt skraldespande for over 3,1 milliarder kroner, men er ikke er i stand til at dokumentere, om skraldespandene er lavet af genanvendt plast.
Det kalder folkebevægelsen 1spand.nu for dobbeltmoralsk.
Selvom kommunerne inden for de seneste fem år har købt over tre millioner skraldespande ind for 3,1 milliarder skattekroner, har hverken kommunerne eller leverandørerne overblik over, om skraldespandene som lovet er lavet af genanvendt materiale. – Det viser en undersøgelse, som 1spand.nu har lavet, hvor folkebevægelsen har søgt aktindsigt blandt Danmarks 98 kommuner. – Det er dybt bekymrende og dobbeltmoralsk. Kommunerne kræver nemlig genanvendelse af plast fra alle andre – men ikke, når de selv køber skraldespande for milliarder, siger stifter og bestyrelsesformand Gunnar Kjems fra 1spand.nu.
Politikerne har ifølge Gunnar Kjems pakket den måde, som borgerne skal sortere deres affald på, ind i en ”fin fortælling”. – Men det er en røverhistorie. Vi er blevet lovet, at vi sorterer vores affald for klimaets skyld – og vi skal ovenikøbet putte skraldet ned i spande lavet af genanvendt plast. Det nye er ikke, at vi bør droppe affaldssorteringen og indføre central sortering, hvor vi blander affald i restaffaldet og sender det til fabrikker, hvor maskiner klarer arbejdet for os. Nej, det nye er, at kommunerne slet ikke aner, om vores skraldespande er så grønne, som vi er blevet stillet i udsigt til”, siger han.
Heftig debat om affaldssortering. Debatten om affaldshåndteringen er det seneste halve år blusset op.Folketinget har debatteret beslutningsforslag om at tillade central sortering og give magten tilbage i kommunerne, hvor en lang række kommunalpolitikerne op mod kommunalvalget er begyndt at råbe op.
Store samfundsbesparelser. Det er blandt andet frederiksbergprofilen Anders Storgaard, som repræsenterer de Konservative og som har erkendt, at det har været ”nytteløst” at smide pap, madrester og plast i spande for sig. Dertil kommer en analyse, som 1spand.nu fik udarbejdet og som viste, at central sortering af plast, metal og pap vil kunne spare samfundet for 1,5 milliarder kroner om året.
Hvorfor sorterer vi i ti spande, hvis robotter kan gøre det bedre? – Vanvittigt, siger forening

