Digitalisering og grøn omstilling skal fremmes

– Vi har brug for, at en offentlig sektor der går foran og sætter gang i efterspørgslen. Selvom coronakrisen raser, står vi stadig over for eksempelvis en digital og grøn omstilling af vores samfund. Sådan siger Daniel Møller Jensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv til Policywatch.

Han tilføjer: – Vi skal have flere offentlige opgaver ud i rådgiverbranchen – det gælder både digitalisering, grøn omstilling, men også uddannelse og opkvalificering af ledere og medarbejdere. Alt sammen for at skabe noget aktivitet.

Dansk Erhverv: 65 pct. af rådgivningsvirksomhederne har oplevet faldende omsætning i marts 2020 sammenlignet med tilsvarende periode sidste år og at flere virksomheder i branchen er pressede på deres likviditet. 48 pct. af rådgivningsvirksomhederne er bekymret for mangel på likviditet, mens 31 pct. af rådgivningsvirksomhederne vurderer, at de ikke har likviditet til at fortsætte mere end to måneder.

– Det er meget bekymrende, at vi så tidligt i krisen ser, at hele 65 pct. af rådgivningsvirksomhederne melder om faldende omsætning. For selvom vi allerede nu ser, at håndbremsen trækkes på særligt mange udviklings- og strategiopgaver, så er der ikke udsigt til, at de inden for den nærmeste fremtid kommer i ordrebøgerne igen, siger Daniel Møller Jensen til mediet. Han forventer, at tallet vil blive endnu højere, når vi kommer længere hen og at op mod en tredjedel af rådgivningsvirksomhederne have udskrevet fyresedler inden for de næste to uger.

Kilde: https://policywatch.dk/article12048560.ece

Del dette med dit netværk: