Det handler om grundvand …
54 ud af 95 kommuner har registreret, at de er i gang med de obligatoriske risikovurderinger af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder?
Ifølge Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg – Det er vigtigt, at vi passer på grundvandet. Vi skal fortsat have rent drikkevand og forsyningssikkerhed i Danmark. Det værner kommunerne om. Forarbejdet er godt i gang i alle landets kommuner, og 1.900 drikkevandsboringer er allerede risikovurderet. Jeg kan godt forstå ivrigheden på Christiansborg, men i stedet for at tage den negative kasket på, vil jeg med glæde notere mig, at mere end halvdelen af landets kommuner har risikovurderet drikkevandsboringer, og at mange flere er i gang,” siger Jacob Bjerregaard.
Risikovurderingerne er en del af en aftale, som den tidligere VLAK-regering indgik om forbud mod at bruge sprøjtegift i nærheden af drikkevandsboringer. Aftalen går ud på, at der i hele landet indgås frivillige aftaler med dem, der ejer jorden omkring drikkevandsboringer. Altså de boringer, hvor der er nødvendigt at stoppe med at sprøjte. De frivillige aftaler tager hensyn til både drikkevandet og lodsejerne, der får en kompensation for at stoppe med at sprøjte.
Kommunerne har frem til 2022 til at sikre den nødvendige beskyttelse. Men selvom aftalen er fra 2019, kom vejledningerne til, hvordan dette skal gøres, først i juni 2020. – De fleste kommuner har først kunne gå i gang med arbejdet, efter at vejledningerne udkom. Dvs. at vi på bare 3 måneder allerede har vurderet 40 pct. af boringerne. Med den fremdrift vil stort set alle drikkevandsboringer være risikovurderet inden næste års indberetning. Kommunerne handler altså på opgaven, og de har gjort det hurtigt efter vejledningen til arbejdet var klar,” siger Jacob Bjerregaard, og understreger desuden, at selvom 41 kommuner endnu ikke har indrapporteret nogle vurderinger af boringer, så er det ikke ensbetydende med, at arbejdet ikke også her er i gang.
