Brancheforening: Stop snyd med sikkerhed og arbejdsmiljø
Formanden for foreningen Materielsektionen Stine Egsgaard samt Eskild Jensen, Teknisk Chef hos Scantruck A/S og Thomas Fjordhøj, After Sales Manager hos Johs. Møller Maskiner A/S slår nu til lyd for at branchens aktører finder sammen om at bekæmpe snyd med partikelfiltre, der ligefrem og risikofrit kan underminere miljø, helbred og markedsmekanismer.
Det sker med store bogstaver i debatindlæg i Licitationen under overskriften: STOP SNYDERIET MED PARTIKELFILTRE PÅ ENTREPRENØR- OG LANDBRUGSMASKINER.
I de fleste velrenommerede brancher findes der en uskreven kontrakt mellem aktørerne: Vi konkurrerer, ja, men vi gør det på rimelige og anstændige vilkår. Sådan forholder det sig desværre ikke på markedet for entreprenør- og landbrugsmaskiner, hvor brodne kar nærmest risikofrit kan underminere miljøet, vores helbred og markedsmekanismerne, lyder meldingen.
Der opfordres indtrængende til at konkurrere på lovlige og ligeværdige vilkår. Men på markedet for entreprenør- og landbrugsmaskiner kommer denne kontrakt under pres, når virksomheder får afkoblet partikelfiltre for at spare penge på reparationer og stilstand.
– Vi ser desværre, at snyderiet er blevet noget nær risikofrit, fordi kontrollen er stort set ikkeeksisterende. Det skaber en urimelig ulighed, hvor dem, der tager ansvar for miljøet, bliver straffet på pengepungen, mens snyderne kan stille med skarpere priser. Det handler om integritet, og myndighederne må træde i karakter med razziaer og smartere overvågning, hvis vi skal sikre en sund branche, lyder den kontante brancheudmelding fra de tre beslutningstagere.
Materielsektionen
er en forening for ejere, producenter, forhandlere og udlejere af entreprenørmateriel.
Deres medlemmer primært er udlejningsvirksomheder, der tilbyder følgende materieltyper: Lifte, Entreprenørmaskiner, Skure og pavilloner. Arbejdsplatforme m.v.
Det er foreningens formål at højne sikkerhed og arbejdsmiljø i medlemsvirksomheder og på danske arbejdspladser.

