Bæredygtige byer …

“Det overrasker mig positivt, at danskerne vil bæredygtighed så meget, at de er villige til at betale af egen lomme og til at ændre adfærd så markant,” siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll:

”Men vi kan også se, at borgerne ikke er tilfredse med det offentliges indsats. Borgerne er tydeligvis mere progressive end politikerne. Både politikere og andre beslutningstagere bør bruge borgernes ambitionsniveau som inspiration til at skrue op for tempoet i den bæredygtige samfundsforandring, som danskerne nu så tydeligt beder om. Og som er nødvendig – ud fra både sociale, miljømæssige og økonomiske argumenter”, siger Ib Enevoldsen.

Grønne og energieffektive bygninger. Mere ren luft og klimavenlig transport. Og bedre social sammenhængskraft. Det er nogle af danskernes største ønsker til, hvordan deres byer kan blive mere bæredygtige, ifølge en stor undersøgelse, som Rambøll har foretaget blandt 4.700 borgere i landets største byer. Fælles for byernes udfordringer er, at det rigtig ofte kan betale sig at tænke dem sammen og lave integrerede helhedsløsninger.

Læs hvordan – og meget mere om undersøgelsens resultater – i artiklerne her: https://dk.ramboll.com/baredygtige-byer

Del dette med dit netværk: