AI kan frigøre 90.000 årsværk

Regeringens Digitale Taskforce bud på, hvordan kunstig intelligens kan frigøre arbejdskraft i den offentlige sektor får en kommentar med på vejen af Erhvervsorganisationen TEKNIQ, som kalder det et nødvendigt skridt – men der peges på behovet for højere ambitioner.

– Det er godt, at den Digitale Taskforce for kunstig intelligens langt om længe har præsenteret sit målbillede for, hvor meget arbejdskraft kunstig intelligens skal frigøre i den offentlige sektor. Retningen er rigtig, men der er brug for at stille sig på tæer med mere ambitiøse mål, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.

– Tidligere analyser har vist, at kunstig intelligens kan frigøre op mod 90.000 årsværk frem mod 2040, så det er i mine øjne slet ikke ambitiøst nok, når taskforcen kun når frem til en tredjedel. Der er brug for at sætte endnu mere fart på, så administration og bureaukrati kan konverteres til mere velfærd og værdi for danskerne, lyder kommentaren fra TEKNIQ. Link  til rapport fra Boston Consulting Group om kunstig intelligens, der kan frigøre op mod 90.000 årsværk i det offentlige.

Del dette med dit netværk: