18 leverandører får plads på ny it-konsulentaftale

SKI har nu afsluttet evalueringen af de indkomne tilbud på 02.17 It-konsulenter og har i dag tildelt de 18 pladser til 13 virksomheder og fem konsortier. Aftalen er et genudbud af den eksisterende aftale, og de offentlige organisationer vil fortsat kunne købe udførende konsulenter på timebasis til løsning af konkrete it-opgaver samt rådgivningsopgaver, der har direkte tilknytning til de udførende konsulentydelser.

Med den nye aftale udvikler SKI også et nyt digitalt tildelingsværktøj, der guider de offentlige organisationer igennem deres tildeling og automatisk udfylder de relevante dokumenter undervejs.

Tæt konkurrence trods flere pladser. I forbindelse med genudbuddet har SKI udvidet antallet af pladser på aftalen fra 15 til 18 for at sikre et bredt leverandørfelt, der kan møde de mange forskellige behov for it-konsulenter i den offentlige sektor. Det har givet plads til et bredt felt af virksomheder, hvoraf størstedelen er SMV’er, hvilket også har været et ønske fra markedet og de offentlige organisationer. Tilbuddene er blevet bedømt ud fra bedste forhold mellem pris og kvalitet. – Til trods for at antallet af pladser er udvidet, har konkurrencen været tæt og kvalitetsniveauet højt i de indkomne tilbud, fortæller udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding.

Den nye aftale træder i kraft den 1. juni 2025, hvor den erstatter den eksisterende aftale.  Se hele nyheden her 18 leverandører får plads på ny it-konsulentaftale – SKI

Del dette med dit netværk: