170 mio. kr. til fremtidens drikkevand

Snart kan kommuner og vandselskaber søge om penge til at beskytte drikkevandet. To nye puljer skal bidrage til at sløjfe såkaldte spøgelsesbrønde eller opkøbe jord, hvor der fx kan rejses skov.

Nu får grundvandet førsteprioritet flere steder i landet, når tilskudspuljer under en ny drikkevandsfond rulles ud.

Regeringen og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har på seneste finanslovsaftale afsat 170 millioner kroner til en drikkevandsfond, der har til formål at beskytte drikkevandet bedre. Nu begynder drikkevandsfonden for alvor at tage form, når to nye tilskudspuljer under fonden sendes i høring netop nu.

Planen med puljerne er, at det blandt andet bliver muligt for kommuner og vandselskaberne at søge penge til at beskytte jorden over grundvandsmagasinerne. De kan fx søge penge til at opkøbe jord, så der efterfølgende kan plantes skov eller etableres lysåben natur, hvilket beskytter grundvandet, fordi der ikke bliver brugt sprøjtemidler i skove og på naturområder. De kan også søge om penge til at betale kompensation for mindre udbytte, så der ikke bliver brugt sprøjtemidler. Ved at få et økonomisk tilskud fra staten til drikkevandsbeskyttelsen bliver regningen til de danske vandforbrugere mindre, da det ellers ville være dem, der skulle betale for tiltagene.

  • Det danske drikkevand er unikt, fordi vi kan drikke det uden kemisk rensning og direkte fra hanen. Sådan skal det også være for de fremtidige generationer. Vi har gjort meget for at beskytte vores drikkevand, men med drikkevandsfonden har vi sammen med aftalepartierne bag finansloven afsat penge til drikkevandsbeskyttelse på finansloven for første gang nogensinde. Det er jeg naturligvis utrolig glad for, siger miljøminister Lea Wermelin.

Bekendtgørelsen lægger bl.a. op til, at det er kommuner og vandselskaber, der har såkaldte strategisk vigtige drikkevandsområder, som bliver prioriteret blandt ansøgerne. Det vil sige steder, hvor der kan opstå problemer med at skaffe rent vand til borgerne, hvis grundvandet bliver forurenet – fx på mindre øer, hvor der ikke er et alternativt indvindingsområde tæt på. På mindre øer er der ofte heller ikke mange vandforbrugere til at betale den regning, som drikkevandsbeskyttelse koster.

Spøgelsesbrønde- og boringer truer grundvandet. Massevis af spøgelsesbrønde og -boringer er spredt ud over landet og kan true grundvandet.

Brøndene er tidligere blevet brugt til blandt andet at skaffe drikkevand til dyr og mennesker. Men nu står de ubrugte hen og mange af dem er ikke lukket forsvarligt. Det betyder, at der er fare for, at fx sprøjtemidler eller andre stoffer kan sive ned til grundvandet via den åbne, ubrugte brønd. Derfor bliver det muligt at søge om penge til at lukke spøgelsesbrønde og -boringer rundt om i landet.

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar