Stol aldrig på en statistik, du ikke selv har forfalsket, sagde Churchill – Gælder det også i 2025?

Har du siddet til en konference, hvor oplægsholderen fremlægger én skarp vinkel, hvor der også lige er lidt data med i powerpointen til at underbygge pointen? Du kender ikke undersøgelsen. Du ved heller ikke, hvor den kommer fra, hvem der har lavet den, og hvem der har svaret. Men hvis du minder lidt om mig, så sidder du sikkert og nikker overbevist til oplægsholderen. Når der er data til stede, så må pointen da være rigtig nok.

Men er det altid det? Data synes at være overalt, og der kommer kun mere af det. Og formålet med mere data er krystal klart – vi skal via data blive overbevist om et givent tema eller en bestemt bevægelse.

Som da Dansk Industri fremlagde analysen med 44 udvalgte børsnoterede virksomheder, hvor de ville vise, at vækstkurver og CO2 udledninger ikke altid behøver stige proportionelt. Pointen var klar – virksomhedernes hårde arbejde med bæredygtighed havde båret frugt. Nu kan man godt vækste, uden at der sker samme procentvise udledning i CO2. Problemet var bare, at når man fjernede Mærsk fra datapuljen, så holdt pointen ikke. Og da man så spurgte Mærsk, hvad faldet i udledning var et resultat af, så kom svaret – mindre salg og dermed færre transportsejladser.

Der var også overskriften om, at den hyppigste årsag til, at danskerne siger op, er pga. dårlige ledere. Hurtigt får vi indtrykket af, at det står virkelig dårligt til med dansk ledelseskvalitet. Og data er sådan set valid nok. Af de danskere, der havde sagt op sidste år, satte flest kryds i dårlig ledelse. Men gruppen var bare ikke særlig stor, så hvis vi kigger på alle de danskere, der ikke har sagt op, så oplever langt størstedelen af dem, at de har en god nærmeste leder.

CEPOS ville også lege med, da de fremlagde tallene for, at de rigeste danskeres leverer op til 14 gange så mange penge til statskassen end den alm. dansker. Så de efterlyste en større samfundsmæssig taknemmelighed over for de rigeste danskere og en lille skattelettelse. De glemte så bare lige at skrive, at ca. 25% af den samlede nettoformue i dag er samlet på de 1% rigeste danskere. Og når det kommer til bæredygtighed, så udleder den rigeste 1% ca. 15 gange så meget CO2 om året end de fattigste danskere.

Ledelseseksperterne var gode til at bruge tallet +1.000.000 jobskifte i 2022. Aldrig før havde så mange danskere skiftet job. Og årsagerne blev malerisk talt op med engelske quitting-ord, som åbenlyst fyldte meget på sociale medier. I virkelighedens verden var årsagerne nu nok mere en kombination af coronaperioden, en ekspansiv finanspolitik samt en længerevarende højkonjunktur. Og tallet i dag? ja det er der ikke så mange, der taler om. Måske fordi tallet i dag er ca. 900.000.

Det kan være svært at navigere i alt det data, der flyver rundt, og forventningen er, at data kommer til at fylde endnu mere i de kommende år. Data kan virkelig noget, men måske vi i 2025 skal blive lidt bedre til at insistere på nuancer i datakilderne?

Som modtagere af data skal vi i endnu højere grad være kritiske over for de datakilder, vi får præsenteret. Vi skal være skarpere på, at vi ikke bliver spændt for en datavogn, der udelukkende understøtter én type argumentation eller sort/hvid perspektiver på en kompleks problemstilling.

Og hvis du er en organisation, virksomheden, interesseorganisation eller politisk parti, der producerer data, så skal vi stoppe med at spinne og pynte på data. Jeg ved godt, at det kribler lidt i fingrene hos nogen i at få powerpointen eller årsrapporten til at se ekstra god ud, men vi skal afstå fra fristelsen. I stedet skal have endnu mere ærlighed og gennemsigtighed i vores data. Især ærlighed ift. hvor troværdige (modne) vores data er, og hvad vi bruger dem til.

Data er kommet for at blive, så vi har brug for, at vi kan stole på de data, som vi anvender. Vi skal blive ved med at huske os selv på, at data aldrig kan være et mål i sig selv, men et middel til at skabe noget i den virkelige verden med rigtige mennesker. Ellers kan det hele bare være lige meget.

Hvis jeg skal pege på data, som jeg synes, er meget troværdige og vigtige, så er det, at samtlige hjælpeorganisationer melder om rekordmange ansøgere til julehjælp. Samtidig har Danmark Statistik netop frigivet tal, der viser en stigning på 3000 børn, der lever som relativ fattige i Danmark. Vi har igen ca. 50.000 børn i Danmark, der lever som relativ fattige.

Jeg elsker at se den næstekærlighed og omsorg, som mennesker, virksomheder og organisationer mobiliserer i Danmark, når vi nærmer os juletid. Det gør en kæmpe forskel. Vi skal bare huske, at året består af 12 måneder, så vi skal fortsætte det gode arbejde, når vi kommer til februar, maj og september.

Hav en fantastisk jul og godt nytår