Offentligt byggeri på vej tilbage på det grønne spor?

Mandag Morgen skrev den 25. maj i år om udviklingen i certificeret byggeri i det offentlige. Hovedpointen var, at antallet af statslige, regionale og kommunale byggerier, der bliver udbudt med krav om bæredygtighedscertificering, er faldende og i dag ligger langt under de private byggerier.

Artiklen var baseret på tal fra Byggefakta A/S, som har lavet en opgørelse baseret på de fire brancheanerkendte bæredygtighedscertificeringer i Danmark: Svanemærket, BREEAM, LEED og DGNB.

Af artiklen i Mandag Morgen fremgår det bl.a.: ”I 2019 lå det offentlige byggeri næsten lige så flot i statistikken over bæredygtighedscertificering som de private bygherrer. 31 procent mod 32 procent. Men dykker man ned i tallene, viser der sig, at sygehusene var næsten alene om at trække læsset: Skiller man hospitalsbyggerierne fra, blev kun 2 procent af det øvrige offentlige byggeri i 2019 udbudt med krav om certificering ud fra bæredygtighedskriterierne”.

Artiklens pointe er ikke opløftende for det offentlige. Og den giver anledning til undren, når faldet finder sted, samtidig med at private bygherrer i stigende grad tilvælger certificeringsordninger. Det sidste afspejler formentlig en stigende interesse fra investorer og forbrugere, hvilket naturligvis er positivt.

Så hvad er årsagen til, at kun en meget begrænset del af det offentlige byggeri certificeres? Der er uden tvivl flere forklaringer, men jeg tror desværre, at forklaringen især er, at der tænkes alt for kortsigtet, når det offentlige bygger. Der er begrænset fokus på de totale omkostninger, de samfundsmæssige omkostninger og på at sikre, at bygningen og bygningsmaterialerne kan indgå i den cirkulære økonomi.

Der er ellers god grund for det offentlige til at tænke langsigtet, når de opfører bygninger. Det offentlige ejer nemlig typisk bygningerne på livstid og står derfor selv for de løbende udgifter til drift, vedligeholdelse og renovering. Og modsat hvad mange måske tror, så er økonomi og certificering ikke nødvendigvis hinandens modsætning. Det viser erfaringer fra eksempelvis Gladsaxe Kommune, som bl.a. har opnået følgende resultater ved det nyopførte svanemærkede børnehus, Elverdammen:

  • Reduktion i energiforbrug (opvarmning og el) på 75 pct. ved standardnybyggeri (iht. BR18) sammenlignet med et gennemsnitligt dagtilbud i Gladsaxe Kommune
  • Driftsbesparelse på ca. 90.000 kr. årligt i forhold til et gennemsnitligt dagtilbud.
  • Yderligere reduktion i energiforbrug på 10 pct. ved at vælge svanemærket byggeri og ikke blot standardnybyggeri (iht. BR18)
  • Færre forventede vedligeholdelsesudgifter – hvilket følges løbende.

Du kan læse mere om byggeriet og de positive resultater her.

Grønne bygninger inspirerer til grøn hverdag
Byggeri har stor betydning for vores byrum og er med til at forme os mennesker. Derfor skaber det ofte debat, når der opføres nye byggerier. Tag f.eks. de mange læserbreve og artikler, der blev skrevet om den tidligere HT-terminal på Rådhuspladsen. Det offentlige er nødt til at anerkende, at offentligt byggeri er et område, vi som borgere forholder os til og bliver påvirket af. Bygninger er – på godt og ondt ­– med til at forme os som borgere. Derfor er byggeri også en oplagt mulighed for det offentlige til at støtte op om danskernes massive opbakning til miljø- og klimaindsatsen – og til at motivere og engagere både borgere og medarbejdere.

Netop det har de øje for i Gladsaxe Kommune, som har truffet en beslutning om, at alle fremtidige børnehuse, der bygges i kommunen, skal svanemærkes. I forbindelse med indvielsen af det svanemærkede børnehus, Elverdammen, fortæller borgmester, Trine Græse bl.a., at miljøindsatsen ikke stopper ved byggeriet: ”Når man først begynder at tænke bæredygtigt, så bliver man ved hele vejen rundt. Så er det væk med plastikkrus osv. Og den daglige rengøring er naturligvis også svanemærket. Vi vil gerne vælge bæredygtige løsninger i alle sammenhænge, og det oplever jeg også, at borgerne, virksomhederne og medarbejderne i vores kommune gerne vil. Derfor er denne dagsorden både nødvendig og meget motiverende at løfte.”

Nye offentlige renoveringer på tegnebrættet – bliver de grønne?
I slutningen af juni indgik et bredt flertal i Folketinget en klimaaftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien, som sammen med klimaftalen for affald forventes at medføre CO2e-reduktioner på 3,4 mio. tons i 2030.

Aftalen sikrer bl.a. et massivt løft af energieffektiviseringsindsatsen i bygninger. Der skal bl.a. stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen.

Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger og suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 mia. kr. i 2021, hvilket giver kommunerne og regionerne mulighed for at foretage ekstraordinære investeringer i blandt andet energirenoveringer.

Det er godt, at der nu sættes fokus på energibesparelser og -effektiviseringer – men der er andre og flere miljøparametre, som det er mindst lige så vigtigt at have i fokus ved renovering, herunder særligt selve renoveringens miljø- og klimapåvirkning.

En renovering skal være god for både miljøet og for de mennesker, der skal opholde sig i bygningen. Det kan man sikre ved at certificere renovering med Svanemærket. En svanemærket bygningsrenovering fører både til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer samtidig, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Og så kræver Svanemærket en mere omfattende tilstandsanalyse og miljøkortlægning, end man normalt ser ved renoveringer, ligesom certificeringen fremmer genanvendelse af bygningsdele, byggevarer og -materialer.

Grønne flagskibe
Heldigvis er der grønne frontrunners inden for offentligt byggeri, som andre kan spejle sig i, begejstres over og blive inspireret af. Det gælder udover Gladsaxe Kommune f.eks. Københavns Kommune og DTU.

DTU er lige nu i færd med at opføre et stort studieboligprojekt i Lyngby, som PensionDanmark og Boligfonden DTU står bag. I alt skal der opføres 478 studieboliger – og byggeriet bliver det første i Danmark, der både får Svanemærket og DGNB Guld-certificering. Det bliver samtidig de første svanemærkede ungdomsboliger i Danmark.

Københavns Kommune har i denne måned besluttet, at kommunens fremtidige byggerier og renoveringer for over 20 mio. kr. skal være certificerede med enten Svanemærket eller DGNB. Det er en stærk beslutning, som mange andre offentlige bygherrer forhåbentlig vil lade sig inspirere af. Du finder beslutningen her (scroll ned til bunden af siden).

Hvis du har fået grønt blod på tanden, så klik ind på Miljømærkning Danmarks temaside og find meget mere information om svanemærket byggeri: https://www.ecolabel.dk/da/virksomheder/svanemaerket-byggeri

Præsentation

Rikke Dreyer skriver om tendenser og aktuelle initiativer inden for bæredygtige indkøb på udbudsmedia.dk

Læs mere om Rikke Dreyer

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar