Der er 60 mia. kr. på spil – og KL sætter den rigtige retning for styringen

Blogindlæg af Jesper Bo Seidler, Compass Datawarehouse A/S

Danske kommuner bruger årligt omkring 60 mia. kr. på socialområdet. Det er et komplekst og vanskeligt styrbart område, hvor borgerforløb, aktivitet og priser kan ændre sig hurtigt. Historisk set har det derfor været udfordrende for mange kommuner at skabe et løbende og præcist overblik over, hvordan udgifterne udvikler sig, og hvornår der er behov for at handle.

Udfordringen har bredt set ikke været manglende opmærksomhed eller vilje, men manglen på et sammenhængende og driftssikkert styringsgrundlag, der kobler økonomi, aktivitet og kvalitet på individniveau.

I dag viser erfaringerne fra praksis imidlertid, at denne udfordring kan håndteres i drift. I en række kommuner er styringen allerede løftet ved at arbejde systemunderstøttet og datadrevet – blandt andet med Calibra – hvor bevillinger, aktivitet og økonomiske forventninger kobles på CPR-niveau og anvendes aktivt til løbende disponering, prognoser og opfølgning.

Det er netop denne bevægelse – fra strukturel udfordring til operationel og sammenhængende styring – som KL adresserer og ønsker at udbrede med projektet “Bedre lokale styringsmuligheder og tværkommunalt samarbejde om kapacitetsbehov på socialområdet”. Projektet sætter dermed en både nødvendig og rigtig retning for fremtidens styring på socialområdet.

Fra bagudrettet opfølgning til tidligere og mere målrettet styring. En central ambition i KL’s projekt er at flytte styringen fra primært at være bagudrettet mod at blive mere løbende og fremadskuende. Når økonomien først kan opgøres endeligt i regnskabet, er handlemuligheden ofte begrænset – særligt på socialområdet.

Derfor er det afgørende at kunne arbejde med løbende disponering og prognoser, hvor forventet økonomisk udvikling kobles direkte til konkrete borgerforløb og aktiviteter. Det giver mulighed for at reagere tidligere og mere målrettet, når udviklingen afviger fra forventningerne.

Erfaringer fra praksis viser, at det kan lade sig gøre. Ønsket om styring på individniveau er ikke nyt i kommunerne. Det nye er, at det i dag kan realiseres i praksis og i drift.

Siden 2008 har vi arbejdet med at understøtte bedre lokale styringsmuligheder på socialområdet. I dag anvender omkring 30 kommuner Calibra som grundlag for løbende disponering, prognoser og validering på CPR-niveau – særligt på de vanskeligt styrbare områder på konto 3 og 5. Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med Københavns Kommune og løbende videreudviklet sammen med kommunerne og brugerne.

Erfaringerne fra kommunerne viser, at når bevillinger, aktivitet og økonomiske forventninger kobles sammen, bliver afvigelser synlige i tide. Det skaber et bedre beslutningsgrundlag og giver mulighed for at handle, mens der stadig er et reelt råderum.

Når styring understøttes af sammenhængende data. En væsentlig forudsætning for denne form for styring er, at den er systemunderstøttet og datadrevet. I praksis betyder det, at økonomi- og løndata sammenkædes med faglige oplysninger fra socialområdets fagsystemer og med fællesoffentlige grunddata.

Oplysningerne afstemmes og valideres, så datakvaliteten understøtter troværdige prognoser og ledelsesinformation. Samtidig reduceres behovet for manuelle arbejdsgange og regnearksbaserede modeller, som ofte er sårbare i drift.

Et fælles afsæt for tværkommunalt samarbejde. KL’s projekt peger også på behovet for et styrket tværkommunalt samarbejde om kapacitetsbehov. Det er både nødvendigt og fornuftigt. Erfaringerne fra praksis viser imidlertid, at tværkommunalt samarbejde forudsætter, at den enkelte kommune har et solidt lokalt styringsgrundlag.

Når lokale data om aktivitet, priser og udvikling er valide og løbende opdaterede, bliver det tværkommunale samarbejde mere konkret og anvendeligt. Her kan fælles standarder og modeller bidrage til at løfte styringen yderligere.

En fælles opgave – og en mulighed for samarbejde. KL har med projektet sat en vigtig og ambitiøs retning for styringen på socialområdet. Som leverandør ser vi initiativet som både rigtigt og nødvendigt og ser frem til muligheden for at bidrage med de erfaringer, der allerede er opbygget i praksis i kommunerne.

Gevinsten opstår, når fælles ambitioner kombineres med konkrete erfaringer fra drift. På den måde kan styringen af de 60 mia. kr. styrkes – til gavn for både kommuner, borgere og det tværkommunale samarbejde.