Kommunal IT under omstilling

MÅLET er ikke ensretning, men fælles digital modstandskraft

Af Jesper Bo Seidler, IT & Digitaliserings klummeskribent

Den næste generation af kommunale digitale ledere skal kunne forene politik, teknologi og tillid – og forstå, at digitalisering i dag er en del af kernevelfærden

Kommunal IT i transformation. 98 kommuner skal forenes i få fælles driftsfællesskaber. Målet er digital modstandskraft – men uden et klart governance-fundament risikerer reformen at skabe nye siloer i større skala.

De danske kommuner står foran en af de mest vidtgående IT-reformer i nyere tid. Etableringen af fire til fem regionale kommunale driftsfællesskaber markerer et markant brud med den hidtidige decentrale model, hvor hver kommune har haft sit eget set-up, egne systemer og egne sikkerhedspolitikker.

Målet er ikke længere blot effektivisering – men resiliens. I en tid med stigende cybertrusler, NIS2-krav og et eksploderende systemlandskab står én ting klart: robusthed, standardisering og samarbejde er blevet forudsætningen for, at den digitale velfærdsstat kan fungere.

Spørgsmålet er, om vi er klar til at dele styringen – og samtidig bevare lokalt ejerskab? Hvordan skaber man fælles digital sikkerhed og kapacitet – uden at kvæle kommunernes handlekraft og innovation?  Når 98 kommuner nu skal samle driften på få fælles hænder, opstår en klassisk spænding. Hvor går grænsen mellem fælles ansvar og lokal frihed?

Erfaringerne fra både Statens It og eksisterende kommunale fællesskaber viser, at teknologien sjældent er den største udfordring – det er governance, tillid og tydelige roller. Uden fælles arkitektur, klare aftaler og et gennemtænkt serviceniveau risikerer reformen at skabe nye siloer i større skala.

Fra 98 løsninger til fælles retning. Det kommunale it-landskab rummer for hver kommune i dag mere end 400 forskellige løsninger, platforme og leverandørforhold. Denne mangfoldighed har givet lokal fleksibilitet – men også fragmentering, overlap og stigende risiko. Reformen markerer derfor et strategisk skifte:

• fra lokalt optimeret drift til fælles styring,
• fra teknisk variation til fælles arkitektur,
• fra brandslukning til kontinuerlig sikkerhedsledelse.

Målet er ikke at ensrette kommunerne, men at skabe fælles modstandskraft – et fælles fundament med differentierede service levels, så store og små kommuner får den robusthed og fleksibilitet, de har behov for.

Lederskab i en ny virkelighed. Transformationen handler i lige så høj grad om ledelse som om teknologi. Når driftsansvaret flyttes til fælles enheder, ændres også CIO’ens rolle: fra driftsleder til strategisk partner. Den lokale ledelse skal fortsat kunne prioritere, men nu inden for rammerne af fælles governance, sikkerhed og cloud-adoption. 

Den næste generation af kommunale digitale ledere skal kunne forene politik, teknologi og tillid – og forstå, at digitalisering i dag er en del af kernevelfærden.

Vejen frem: fra centralisering til fælles styrke. Reformen giver kommunerne en historisk mulighed for at bygge et fælles digitalt fundament, der både styrker sikkerheden og øger effektiviteten.

Men det kræver, at man tør tage fat på de svære spørgsmål:

• Hvem bestemmer, når noget går galt?
• Hvem definerer prioriteringen, når ressourcerne strammer?
• Hvordan sikrer vi, at innovation ikke drukner i fælles drift?

Succes afhænger ikke af software, men af styring og samarbejde. Hvis kommunerne formår at kombinere fælles standarder med lokal handlekraft, kan Danmark skabe en model for digital modstandskraft, som resten af Europa vil lade sig inspirere af.

Fra drift til digital modstandskraft – det er ikke kun en teknisk øvelse, men et valg om, hvordan vi vil drive fremtidens velfærd.